086559714

kunde stryges alle Vegne. Del er mulig en fabrikeret Anekdote, man for­ tæller om Manden, der — da Fosfortændstikkerne blev forbudt — lod sy en Strygeflade fast bag paa sine Bukser, hvor ban var vant til at stryge sin Fosforstik af. Men selv om den er fabrikeret, er den dog me­ get betegnende for det jævnere Publikums Forbold til Sikkerhedstænd­ stikkerne i disses Barndom. Det var imidlertid ikke blot det jævne Publikum, der holdt paa de gamle Fosforstikker, det var ogsaa fremragende Videnskabsmænd. En Mand som Rudolph Wagner tager i sine »Jahresberichte« stadig Afstand fra den Tanke at gaa bort fra Fosforet i Tændstikfabrikationen, og Dr. Moldenhauer var af samme Opfattelse. Og fra Tyskland blev Kampen mod de svenske Tændstikker ført med størst Energi, om end Wagners Moldenhauers Standpunkt blev forladt. Tyskerne søgte at møde den svenske Fare ved Fremstillingen af fos­ forfrie, overalt strygbare Tændstikker. Efter at man i et Par Aar ret planløst havde prøvet ethvert tænkeligt Stof, begyndte Dr. Wiederhold 1801 en Mængde Forsøgsrækker efter en forud lagt Plan og kom til sidst til det Resultat, al svovlundersyrligt Bly er det Stof, som egner sig bedst til Fremstilling af en giftfri og overalt strygbar Stik. Det varede dog nogle Aar, inden man tog fat paa Fabrikationen af Tændstikker efter Dr. Wiederholds Angivelser, — de bragtes først 1870 i Handelen af Firmaet Kalliwoda & Co. i Baden — og to Aar før, 24. April 1868, var der af den danske Fabrikant O. Chr. Green udtaget Patent paa en lignende Satsmasse. Ved denne fortrinlige Sats, der snart var kendt i Udlandet som »den røde, danske Masse«, og som bl. a. udmærkede sig ved sin smukke, røde Farve, har Danmark gjort sin Indsats i Fyrstikfabrikationen, hvor det ellers hidtil havde forholdt sig udelukkende modtagende. Det turde da maaske være paa sin Plads, om vi her gav en sammentrængt Fremstilling af Fyrstikfabrikationens Historie i Danmark, særlig i Greens Fabriker og de, som sluttede sig til dem.