086559714

INDLEDNING n Gang i længst forsvundne Dage, fortæller de gamle Sagn, blev der Uro og Bekymring i Olympen. Menneskene blev de bøje Glider for mægtige; de gik stadig frem, udviklede sig mere og mere og gjorde sigJorden underdanig.— De svage Dødelige, som de jo alligevel var, maatte stækkes, inden de blev for overmægtige. Naaede de til at betvinge Naturen, til at gøre sig til Herrer over Elementerne, hvor var saa Grænsen mellem Guder og Mennesker? Og med eet Slag standsede Fader Zeus de fremad stræbende Døde­ lige. Han berøvede dem Ilden, log den Gave tilbage, som en venlig Gud engang havde skænket Jordens Børn. Men Prometheus, — Navnet betyder den forud betænksomme , og Pro- metheus selv er Repræsentanten for den grundende, forskende Menne- skeaand, — gjorde sig et Ærinde op til Gudernes Bolig. Og da ban kom tilbage til Jorden, havde han Ilden med. Han havde røvet en Gnist af den himmeske Ild og gemt den i en hul Plantestengel. Jordens Børn kunde nu atter betræde Fremskridtets Bane, hvilket var dem umuligt uden Ild. For det Folk, hos hvem dette Sagn først har faaet Form, har det staaet klart, at Ilden var en himmelsk Gave, og at Mennesket maatte synke tilbage i Raalied og Mørke uden den. Dyret kan undvære lid, Mennesket ikke. Den er os lige saa nødvendig som den Jord, der bæ­ rer os og giver os Føde, som det Vand vi drikker og den Luft, vi ind- aander. Men Mennesket har ikke forefundet Ilden, saaledes som det har forefundet de tre andre Elementer, Jord, Luft og Vand. Ilden er sendt ham fra de høje Himle under mægtige Tordenbrag. Lynet er faret ned og har tændt Ild i Skovens Træer eller i Hedens Lyng; her har han laant en Glød og taget den med sig hjem til Arnen. Ti man lærte snart, at Ilden var nyttig til mange Ting; den varmede, og den lyste; ved Hjælp af den kunde man berede sin Mad og begynde at føre en menneskeværdig Tilværelse; den formaaede at gøre det haarde Jern mygt og bøjeligt, og ved dens Flamme kunde man smedde Sværdets