KøbenhavnFortæller

boede i huset, og ny tårsnat kl. 12 hørte det sig til, at han selv og hans svende var i smedien og slog med de store hamre på ambolten. 1 baggården va r der lukket mødding - der faldt jo daglig „pæ re r“ i gården - bankeplads, sengelad, skraldebøtter og en række „ re tirade r“ til beboerne i side- og baghusene. Om a f ­ tenen havde vi alle en herlig boldplads i gården og mange skju­ lesteder til at lege skjul, men efter kl. 9 var det slut, og kl. 10 lukkedes den store port ud til gaden, og gasblussene på tr app e ­ opgangene blev slukket. Efter den tid klarede man sig med en tændstik. N å r jeg nu beklager mig over, at gaderne ikke er rene, må man tænke sig tilbage i tiden, hvor vi havde dybe rendestene med brædder over som små broer, og var man ikke ud for en „bro“ måtte man springe. Man kunne også få en våd sok, og det var ikke lækkert. Gade rne var jo ikke asfalterede, men b ro ­ lagte med toppede brosten, hvor heste og jernbeslåede vogne skrumlede af sted, og hestene lagde jo ofte efterladenskaber af forskellig slags. Det blev ikke øjeblikkeligt taget bort. Om som­ meren samlede sig mange fluer, som så pludseligt fløj op i en stor sværm. I sommertiden blev gaderne vandet. Det var h ø j­ røde tromlevogne med et strålearrangement bagpå og foroven en prop, som kusken kunne løfte op, nå r vandingen skulle begynde. Gadedrengene elskede at løbe ind i strålerne. N å r der va r manøvre på Fælleden, kom hele regimenter a r til­ leri gennem gaden med kanoner, hvorpå der sad soldater, og i spidsen red altid en flot officer. H am kendte man gerne af u d ­ seende og sværmede i stilhed lidt for „Stadens lø jtn a n t“. Det tog lang tid at komme igennem, og det standsede trafikken, og man kan vel tænke sig til spektaklet. Vi havde da også en sporvogn med to heste. Der va r ingen faste stoppesteder, men bussen holdt på forlangende, og de a r ­ me heste måtte igen starte det store skrummel af en vogn. Ku­ sken sad oppe på taget, om vinteren i sne og frost, men så var han også godt indpakket. Det hænd te ofte dengang, at en hest faldt. Det så forfærdeligt ud. Hesten kunne ikke rejse sig, når

118