KøbenhavnFortæller

n å r jeg skulle bæ re en høj forn ik let spyttebakke fy ld t med blod ned i gården , og selv om je g slet ikke så på den, men ho ld t den lan g t ud fra mig, vendte dog a lt sig i mig, og je g skulle kaste op. Den spyttebakke kom je g somme tide r til at „glemm e“, men mon ikke doktoren vidste, hvo rfo r je g glem te den? N å r jeg havde fri fra skole, passede je g også doktorens telefon om e fte r­ m iddagen, og je g opholdt m ig i konsultationsvæ relset, je g kunne se ned på N ø rrevo ld på sporvognene og trafikken . I væ relset stod et sto rt uaflåset skrivebord med m ange penge i store sølv­ tokroner. Jeg h a r ald rig lad e t m ig friste eller rø rt en skilling, skønt jeg somme tid er in tet havde fået at spise. Så en dag stod je g og h ja lp kokkepigen med at vaske op. Jeg stod med en lille kop i hånden . F ruen stod ved siden af mig, og pludselig ud b ryd er hun: „Pas endelig på den kop, den h a r til­ hø rt . . .“ Om det va r en olde- eller en bedstemor fik je g a ld rig at vide, for je g stod m ed hanken i den ene h ån d og koppen i den anden, og så fik je g en kn ald end e lussing. Koppen havde væ ret klinket ved hanken. Jeg huskede at børste eller stryge, som det jo hedder, doktorens silkehat. Jeg sagde farvel til kok­ kepigen og hav det godt, je g kommer ikke mere, og hun sagde: „Det skal du heller ikke A lm a “. Doktoren v a r nogen tid før blevet udnæ vn t til professor, og fruen sagde da til mig: „F ra i dag af skal du sige hr. professor til m in m a n d “. D en næ ste dag kom professoren hjem til m in mor og spurgte, hvo rfo r A lm a ikke kom, og m in mor sagde da til ham : „H e rr professor, de klø m ine bø rn skal have, skal je g nok selv give d em “. Plan sagde da, at hans hu stru v a r syg, og h an beklagede, at det va r gået, som det var, men allerede dagen e fter havde je g en plads i B redgade. D er va r je g i to år. M ine bedste dage i hjemm et v a r fred ag og lø rdag, n å r jeg kom h jem fra skole klokken 6, og m in mor h avde skuret gulvene hvide og lag t ren t pap ir på det lille bord. Så syntes je g trods den elendige fattigdom , at der v a r hyggeligt.

28