KøbenhavnFortæller

bage og brase, sy rullepølser og lave grisesylte, for mor lav er a l­ ting selv. Så skal vi ned på Kvæsthusbroen og hen te en skæppe muslinger, som tan te L a u ra h a r sendt os fra Vejle. De skal ko­ ges og beredes til julefrokosten, og vi få r alle skallerne til at lege med. N å r ju le a fte n op rinder, samles vi i skum ringen om mor, der sidder ved det taffelfo rm ede k laver og spiller dejlige ju lem elo ­ dier, og vi børn flokkes omkring hende og synger med, så godt vi kan. N å r vi er fæ rd ige m ed ju lem åltid et, op rind er det store øjeblik. Så g å r fa r ind og tæ nd er det store ju le træ . D et er b le­ ven pyn tet i aftes, men h a r stået godt gem t bag stængede døre. N u åbenbarer det sig i al sin herlighed. N å r spændingen er udløst, vi h a r danset om ju le træ e t og fået gaver, fa ld e r der endelig ro over fam ilien, og vi samles om bordet i spisestuen under hængelampen. Så få r vi godter og læ ­ ser h istorier i de smukke ju leh e fter, som vi h a r købt p å skolen. Ju le d a g skal Poul og je g med fa r på Langelin ie. Vi h a r de nye v a n te r og tø rk læ der på, som vi h a r fået i ju legave, og vi nyder tu ren i det klare v in te rv e jr. F ra L ang elin ie læ gger vi v ejen om gennem Kastellet, hvor regimentsmusikken, som jeg kender fra Sølvgade, står opstillet fo ran komm andan tbo ligen og spiller fra 12 til 1. Jeg ho lder væ ld ig t meget af at høre musik. Om efterm iddagen kommer onkler og ta n te r med deres bø rn p å besøg, og så h a r vi huset fu ld t af gæster. Mor h a r kogt en hel røget skinke, og n å r alle er bænkede om m iddagsbordet, skæ rer mor store, saftige, lyserøde skiver af og byder rund t sam ­ men m ed et mægtigt fad g røn langkål. H ele vo r fam ilie er u d ­ styret med en fo rtræ ffelig appetit, og vi tag er o rden tlig for os a f retterne. F a rb ro r N iels kan sagtens spise 10-12 skiver skinke, men vil dog i al beskedenhed kun have seks! Men h an er rig ­ tignok også en stor m and, der v e jer m indst 300 pund. B agefter dan ser vi igen om ju letræ et, og nu d an ner vi en stor kæde. Så leger vi med vore fæ tre og kusiner, og til allersidst få r vi lov til at p lynd re ju le træ et. Det m å have væ ret en a n ­ strengende tid for m in mor, men alle vi and re h a r h a ft det dej - ligt. 32