KøbenhavnFortæller

løn hver lørdag, og pengene går ikke altid så g lat ind. F a r må ofte vente længe før en regning bliver betalt. For nylig blev jeg sendt hen på et kontor på Ø stergade med en regning på 75 kroner. D irek tø ren sad længe og studerede reg ­ ningen. P ludselig sprang han op og råbte meget dram atisk: „Det sortner for mine øjne. Det v a r k raftedem e en o rden tlig regn ing .“ Fruen, der sad på kontoret, smålo af m in fo rv irring. P ivad skulle jeg dog stille op! Om sider fik jeg dog regningen betalt. G lad og lettet sty rtede jeg hjem med pengene. D et er ikke så sjæ lden t, at folk him ler op over vore priser, selv om de dog er beskedne nok. F a r tør simpelthen ikke skrive større beløb, end der er nødvendige til at dække vore udg ifter og en rim elig fortjeneste. Forår 1906. N u skal det gam le kv arter rives ned, og vi må tænke på at flytte. F a r og mor synes også vi træ nger til lu ftfo ran d ring efter at have boet så mange år i den indre by. N u fly tter vi ud på K astrup vej i en v illalejligh ed og her er land lig t med land ev ejsg rø fter på begge sider og hyggelige gam le bøndergård e omkring.

38