KøbenhavnFortæller

Pskow, ikke lan g t fra Set. P etersborg (nu L en ing rad ), da jeg kom til verden å r 1900. F a r va r m iddelhøj, m ørkhåret, og efter datidens mode med en klædelig moustache. H a n lå inde som soldat i tre år. Fik ikke den ringeste h jæ lp til sin kone og dreng unde r soldatertiden . T væ rtim od. Mor, der som syerske op retho ld t hjemm et, sendte ham af sine beskedne m id ler af og til nogle lommepenge - en smule tobak skulle h an dog h a ’. F a r va r en m er end god soldat. Isæ r udmæ rkede h an sig som skytte. Ved en af regim entets sky- dekonku rrencer v an d t h an en 2. præm ie. D a det kom obersten, en beryg tet antisem it, for øre, a t en jø d e havde vund et 2. p ræ ­ m ien, for h an op og slog i bo rdet: Czar N icolais sølvpræm ier skulle ikke tilsmudses a f et jødesvin. E t jødesvin! D ette va r altså takken for tro fast tjeneste i czar N icolais arm é i tre lange å r - m an v a r et jødesvin! D enne ydmygelse v a r for meget for far. H a n deserterede for resten af soldatertiden , ville em igrere, bo rt fra Rusland. Først tænkte h an p å Joh ann esbu rg eller K ap ­ staden - fars æ ldste b ro r v a r em ig reret til Sydafrika. Men nej. F rihedens land, Am erika, fristede mere. H a n tog afsked med sin g ravide kone og lille søn i Pskow og begav sig p å vej. Penge havde h an ingen af. H v o rd an det end gik til, efter m ange besvæ rligheder og besynderlige oplevelser strandede han i København sommeren 1904. H en sig ten v a r a t arb e jd e sig videre frem til Am erika, men det skulle gå h elt anderledes. F a r va r en dygtig dam eskrædder, fik omgående arbejde. P å bagg rund af de arbejd sfo rho ld h an v a r van t til fra Rusland, fore­ kom de danske ham at væ re fyrstelige, og hv ad der v a r a f a f ­ gørende betydning: her v a r ingen o ffen tlig t fo ran sta ltede fo r­ følgelser og mord på jøder. H e r kunne m an leve i fred. H a n arb ejd ede fra tid lig morgen til sen a ften alle ugens syv dage. H v er øre, der på nogen m åde kunne undvæ res, blev sparet op. H a n ville have sin kone og dreng herover hu rtig st muligt. E fter nogle strenge m åned er lykkedes det ham at skrabe de penge sammen, som skipperen på ku ldam peren fra R iga fo r­ lang te for a t sejle hans kone og søn til D anm ark . Og her stod de, den træ tte og frysende lille fam ilie en mørk, 56