KøbenhavnFortæller

H an begyndte med at snakke højt med de andre i timen, tabte forsætligt sine bøger eller tavle på gulvet o. s. v. J eg lod, som om jeg ikke bemærkede det. Dette morede ham tilsyneladende ikke, og for at få gang i sagerne, gik han en dag op til mig, der sad på katederet, og spurgte mig grinende, om det var mig, drengene kaldte „Frederikssundsvejens forlængelse“. T il hans sikkert store skuffelse, svarede jeg yderst roligt, at det vist var rigtigt, men det kunne vi jo tale om i frikvarteret. Da klokken ringede, og drengene v a r sendt på legepladsen, kaldte jeg ham op. J e g så straks, at han havde forberedt sig på spanskrøret, så godt var han stoppet ud, men uheldigvis ramte mit spanskrør ham udenfor udstopningen, og det ramte ikke blot en gang, men to eller tre gange. H a n vrælede i vilden sky til stor overra­ skelse for de to ordensdukse, der aldrig havde troet, at deres helt kunne vise sig så svag. Den næste dag gik jeg op til in ­ spektøren og bad om at få Viggo flyttet til en 5. normalklasse, som jeg v a r klasselærer for, og hvis drenge jeg stod på en sær­ deles god fod med. Jeg fik omgående tilladelsen. Den næste dag mødte Viggo i den nye klasse. Han s gamle kammerater hånede ham, idet de betragtede flytningen som en stor nedværdigelse, hvad den jo slet ikke var. H a n selv var rasende på mig, han gentog sine tricks med at tabe bøger og tavle på gulvet. Da det var sket nogle gange, sagde jeg tørt: „Det va r kedeligt, der røg den lør­ dagshistorie“. Det v a r ikke blide øjekast, de andre elever sendte over til Viggo. Den aften v a r der et stort opgør inde på markerne, der om­ gav skolen, men klokken va r 5, jeg havde travlt med at komme hjem til middagsmaden, så der var ikke tid til at undersøge sagen nærmere. Næste dag stod Viggo foran mig og bad så min­ deligt om ikke drengene alligevel kunne få deres lørdagshistorie, så kunne han i stedet for få en times eftersidning. Jeg gik med til at opfylde hans første ønske. Drengene fik deres vante lør­ dagshistorie, og Viggo slap for eftersidning. Jeg mente, at han havde fået straf nok, og det va r rigtigt. Jeg havde ikke flere vanskeligheder med ham. 69

Made with