KøbenhavnFortæller

pengepungen. Det var et ømt sted, og kunne de ikke betale, så gik turen til det gule hotel, som Vestre fængsel blev kaldt. I Saxogade va r det særlig slemt nytårsaften. Det va r som om alle skulle hen i denne gade for at affyre deres fyrværkeri. Og det kan nok være, der kom liv i gaden, raketterne for til vejrs, kanonslagene drønede, og kineserne afbrændtes hele pakken på en gang, så der va r en syden og bragen, en råben og skrigen, så det ikke v a r til at høre, hvad de mere besindige sagde. Det d r ø ­ nede overalt på Vesterbro, men værst i Saxogade. Hvo rfo r det va r værst der, er ikke godt at sige, men det forholdt sig nok sådan, at det ikke va r soens bedste grise, der dengang boede i gaden. Sprutten v a r jo billig dengang, 15 øre for en halv abe, 11 øre for en bajer, en flaske rom eller cognak 60 øre, så det var utallige bjørne, der blev trukket hjem på lønningsdagen om aftenen. Jeg husker således ny tårsaften ved århundredskiftet. Hvo r var det dog et forrygende syn at overvære den aften. Det v a r et f a r ­ vestrålende ildhav, særligt i Saxogade. F ra ethvert vindue blev der nedkastet fyrværkeri, kanonslag, skrubtudser, kinesere, blå-, rød- og grønlys i en farvestrålende symfoni, kinesere futtede af mellem benene på de gående, om det var gamle eller unge, blev der ikke taget hensyn til. Da klokken nærmede sig tolv, så slæbte ungdommen gamle sofaer, halmmad rasser og andet husgeråd, der alligevel skulle kasseres, ud på gaden. Så blev der hæ ld t en flaske petroleum til seks øre over det brand farlige stof, og så kan det nok være, det blussede op under høje hu rraråb . Men det v a r ikke dermed nok. Så hentede bisserne og bøllerne, som bladene dagen efter kaldte ballademagerne, latrintønderne f ra lokummerne i gå rden ud og smed dem på bålet unde r skri­ gende mun terhed fra tilskuerne. Gamle trækvogne blev ved sam­ me lejlighed luernes bytte. Men så fand t Napoleon og Sorte J a ­ cob også tiden inde til at træde i aktion, og så kom kniplerne frem, og der blev rekvireret h jæ lp fra and re stationer, og b r a n d ­ væsenet kom også strygende med deres hestekøretøjer. Og når ilden så va r slukket, og de kørte bort, så var alle p å gaden igen. Vi drenge løb bag efter b rand sprøjterne og råbte: „Påen, påen, 78