KøbenhavnFortæller

hjulbøren, at der fa ld t lidt rigeligt ned p å kajen, n å r de b a la n ­ cerede over den planke, der gik fra skibet til kajen. Jeg husker, der blev åbnet samaritane r rund t om i byen for at a fhjæ lpe den værste nød. De r blev der serveret gratis vandg rød med en ru g ­ brødshumpel til og et glas skummet mælk. Vintermorgener kun ­ ne man se frysende koner stille sig op ved bagerbutikkerne kl. 4 om morgenen for at være den første til at købe gammelt brød. Og nå r mæ lkemanden kom og ringede med sin klokke, så kunne der købes en kande va rm mælk, a ftappet fra vognen, for 4 øre. Men det v a r ikke hver aften børnene kunne gå i seng mætte og tilfredse. En tør rugbrødsskorpe v a r en himmeriges mundfuld at få lov til at ligge og sutte på, og ofte måtte foræ ldrene gå sultne i seng, fordi de gav børnene de smuler, der var. Unde r sådanne forhold va r det ikke så underligt, at mange gav op og åbnede for gashanerne. De vilkår, man dengang bød de gamle, var ikke med til at befordre livslysten. Tolv kr. om måneden i aldersrente v a r det beløb, samfundet mente va r nok til at en mand kunne nyde sin alderdom for. Og det va r de samme m en ­ nesker, der led og kæmpede for at livet og tilværelsen kunne blive bedre for dem, der kom efter dem.

80