KøbenhavnFortæller

Pantelånerske, frk. Nielsen, i ekspeditionslokalet på lånekontoret i Saxogade 47 ca. 1912. På hylderne ligger de indpakkede panter.

så de behøvede at leje sengetøj, for det kan man da sige, er den bare elendighed. Men folk kom tankeløst og pantsatte, uden at tænke på hvad de gav i rente, de skulle simpelthen derhen. Jeg husker, der stod en kone hver morgen, når jeg kom, og ven ­ tede på at der skulle blive lukket op. Hun kom mange gange om dagen. Om morgenen stod hun med sin mands cylinderur. Det kunne hun låne en krone på, men manden kom hjem til fro­ kost klokken 12. H a n måtte ikke vide, at hun havde lånt på det, så kom hun gerne med et lagen eller andet, hun kunne låne en krone på. Så fik hun uret løst hjem og betalte 5 øre i rente, og ligeså snart manden v a r gået, kom hun med uret igen og løste lagnet hjem og betalte 5 øre i rente til, og om aftenen skulle hun have uret hjemme igen. Og sådan byttedes og byttedes ustandselig. Det h ja lp ikke, vi forklarede hende, at hun skulle beholde uret og låne på lagnet. „Nej, så kommer jeg jo ikke herhen“, sagde hun. Der va r mange, det var en hel mani hos. Men jeg syntes frk. Nielsen var flink, for hun sagde tit: „Lad 87