KøbenhavnFortæller

siddet lidt, kom en linie 14 ind og holdt lige ud for, hvor jeg sad. Nu sætter jeg mig op i denne vogn, lad den så køre ad helvede til, tænkte jeg og gjorde som tænkt. Hvo r vognen kørte hen va r mig ligegyldigt, så træ t og sur som jeg va r blevet af denne søgen arbejde og stadig få nej. Linie 14 kørte ud ad Strandvejen. Pludselig så jeg en husgavl, hvo rpå der med store bogstaver v a r malet „Axel Balsløws Bygningssnedkeri“. Spor­ vognen holdt ved Annasvej, her hoppede jeg af og gik tilbage til Gardes Allé 9, hvor værkstedet lå. Mester v a r selv på værkstedet. Om der var brug for en sned­ ker? „Ja, det v a r der måske nok, m e n “ - altså stadig dette her men. En svend var rejst til Jy lla nd til nogen familiefest, hvis han ikke kom tilbage, kunne jeg få denne svends plads. „Lad mig få din adresse, så skal jeg skrive.“ H a n sagde du til mig, det lød godt. Derefter styrede jeg til min brors bopæl i Stru- enseegade. Vi kom samtidig til gadedøren. „Jeg h a r gode nyhe ­ der til d ig “, sagde Brormand. „En svend på værkstedet er gået fra to møblementer i egetræ. Mester talte om en anden svend til at lave disse møbler færdig. Jeg h a r foreslået dig, hvis du v il.“ „Jeg kommer lige fra en snedker i Hellerup, her kan jeg få arbejde, måske“, svarede je g helt oprømt over mit held denne ene gang. „Gør som du vil, lønnen er 54 øre pr. time,“ svarede Brormand. „En fugl i hånden er bedre end ti på taget. Jeg tager med dig i morgen tid lig“, svarede jeg straks. Jeg h a r aldrig været længe om at tage en beslutning. T re dage efter kom der brev fra mester Balsløw, at jeg kunne begynde straks. Enten er der intet arbejde at finde, eller også kan man komme flere steder samtidig. Sådan går det ofte. Alene tanken om at have arbejde, jublede i mit sind. T il mester Balsløw skrev jeg et kort om, at jeg havde fået arbejde, men tilføjede at jeg måske senere måtte høre om a r ­ bejde hos ham. Det v a r lige som det lå i underbevidstheden, at herude lå min skæbne og livsgerning. N u arbejdede jeg i godt to måneder sammen med Brormand og flere and re svende. Det v a r egetræsmøbler jeg lavede, men B rormand lavede fine mahognimøbler til en konsul i Oslo. 90