AmalienborgInteriører

gyndt paa Christiansborg— blev i de følgende Aartier en Slags nationalt Fore­ tagendemedMarmorkirken somdet centrale Monument. OgMoltke var i særlig Grad interesseret i at fremme Anvendelsen af den norskeMarmor. I Løbet af 1751 enedes Eigtved og hans Bygherre omat give Palæets For­ hal en arkitektonisk Skikkelse, der egnede sig til at virkeliggøres i det kolde, prunkendeMateriale. Væggene skulde inddeles med Pilastre og Loftet støttes af Frisøjler. Det sidste Motiv er værd at bemærke, thi det er sjældent i Datidens Palæarkitektur. Manmaa ledemedLygter efter det i parisiskeHoteller før 1750. Hvor Søjlen forekommer, er den paa Barokkens Vis engageret i Væggen. En Krans af otte Frisøjler, somprojekteret af Eigtved i Moltkes Vestibule, smagte af „Peristyl“ og varslede Klassicisme. Dog, i Frederik den Stores Slotsbyggeri var den romerske Frisøjle et yndet Led, karakteristisk for Kongens oghans Byg­ mester Knobelsdorffs temmelig theatralske nyantike Smag ogsaa i Interiører. Vi erindrer om Forsalen og Marmorsalen i Sanssouci , begge smykkede med majestætiske Frisøjler af korinthisk Orden [ 1 1 ] . Disse Rum var blevet udført 1746—48. Det er slet ikke usandsynligt, at Moltke og hans Arkitekt har haft Kendskab til de mest moderne Bygninger i Berlin og Potsdam. Ganske vist var vor kunstneriske Forbindelse med Brandenburg ikke meget levende — siden Christian VFs Tid havde Franken, Sachsen, Østerrig været de mest givende Kunstprovinser mod Syd — men netop i Aarene før 1750 havde dog flere Kunstnere befaret Vejene mellemKøbenhavn og Berlin. Den udmærkede Thea- termaler Jacopo Fabris, der komherop i 1747, havde siden 1742 arbejdet for Preusserkongen, bl.a. ved det nye Operahus i Berlin [12]. Hans Efterfølger her, Innocenzio Bellavita, virkede i København mellem 1754 og 1756; Fre­ derik den Storehavde Ruinprospekter af hampaa sineVægge i Sanssouci [13]. Mere betyder det, at Billedhuggeren Johan Christoph Petzold, der i Slutningen af 1730’ernekomherop ogblev her til 1757, enOvergang (1746—48) gjorde en Tur til Brandenburg og tog Arbejde ved Opførelsen af Byslottet i Potsdam. Man har givet Udtryk for Tvivl om, hvorvidt det netop var denne Billedhugger 20