591954903

5 meldinger, som da heldigvis ogsaa indløb næste Dag, hvorefter Tournéen straks startede. Paa den Basis hævede Jydernes Hovedorgan sin Søren Jyde-Knytnæve mod Det kgl. Teaters Kunstnere med en Paastand om, at der ikke var saa faa jævne Kvinder og Mænd ude i Landet, der ikke ønskede at øse Penge op til en Scene, der er saa eksklusiv, saa sart og fornem, at den gyser til­ bage for et Par drivende Isflager og benytter dem som Paaskud for at blive fri for at rakke rundt i den »rædselsfulde Provins«, som betaler de Damers og Herrers Gager! Og samtidig sang samme grove jydske Røst en Lovsang til Provinsens rejsende Selskaber, en Lovsang, som Det kgl. Teater med Glæde stemmer med i — de Selskaber, »for hvem ingen By er for lille, ingen Scene for trang, de kommer Aar efter Aar, selv om Snestormen er ved at lukke alle Trafikveje. De kører i Grøften med deres Rutebiler og fryser i kolde Ven­ tesale, og alt det gør de Aar efter Aar for at bringe lidt Lysglimt fra Tea­ terkunstens brændende Fakkel ud i »Ødemarken«, det yderste Mørke, hvor man aldrig faar en Chance for et kongeligt Gæstespil.« Men de jævne Kvinder og Mænd ude i Landet skal dog vide, at Det kgl. Teater ikke er som af »Jyllandsposten« beskrevet, og at Teatrets Kunst­ nere med Glæde har trodset Vind og Vejr og de ofte mangelfulde Teater- Forhold i Provinsen, saaledes som Borgmester Kaper saa rigtigt fremhæ­ vede i sin Artikel. Et typisk Eksempel paa de kgl. Kunstneres Beredvillig­ hed til at trodse alle Hindringer for blot at glæde Provinsen og dens Pub­ likum, vil belære Offentligheden om, at det jyske Næveslag ramte helt ved Siden af: Fru Bodil Ipsen var i Forvejen saa forkølet, at det havde været en smal Sag for Fruen at skaffe sig en Lægeerklæring om, at hun ikke maatte drage ud paa Tourné. Ikke desto mindre begav hun sig ud paa en saadan midt i Vinterens Hjerte, da Storebælt var fyldt med Is, og da det frøs op mod en halv Snes Grader. Hverken hun eller hendes Kammerater vilde skuffe Provinsens Publikum. Og saa skete det da hverken værre eller bedre, end at Færgen gik fast i Bæltets Is, saaledes at Passagererne i Nat­ tens Mulm og Mørke og den strenge Kulde maatte bæres over i en Is­ bryder, der førte dem ind til Nyborg. Alle disse Strabadser maatte den for­ kølede Fru Ipsen og hendes Kammerater igennem, og først Kl. 4— 5 om Morgenen ankom de til Odense, hvorfra de efter nogle Timers Søvn fort­ satte med Tog til Sønderjylland, hvor de samme Aften spillede i Tønder. — Og for at vende tilbage til den ene aflyste Forestilling i Sønderjylland, bør Sandheden om denne naa ud til alle Kvinder og Mænd i Provins og