591954903

6 Hovedstad, og Sandheden er denne: Kunstnerne nægtede ikke at tage ud paa Tournéen, men som nævnt gav Teaterchefen Ordren til ikke at rejse. Og selvfølgelig er Chefen i sin gode Ret til at foretage slige Skridt. Et rej­ sende Provins-Selskab, som fryser fast i Bæltet eller sner inde, narrer jo kun de paagældende Provinsbyer for de berammede Forestillinger, medens Det kgl. Teaters Personale, som udsættes for lignende Katastrofer, ikke blot kommer til at narre Provinsen, men samtidig foraarsager alvorlige Hindringer og muligvis hel Afbrydelse af Teaterdriften inde paa Kongens Nytorv. Og Driften herinde skal jo under alle Omstændigheder oprethol­ des. En Isvinter som den, vi har haft, er derfor en af de største Vanskelig­ heder, som kan møde Landsteatrets Dobbeltdrift, og Provinsen maa være beredt til sammen med Teatret at bære Ulemperne derved. Vil man alli­ gevel derudefra skyde paa nogen, maa det være paa Det kgl. Teaters Le­ delse og ikke paa Kunstnerne. Men Ledelsen, der efter bedste Samvittig­ hed og med retfærdig Hensyntagen baade til Provins og Hovedstad træffer Afgørelserne, er sig i nævnte Tilfælde ingen Skyld bevidst. Den er nu som før beredt til at sætte fulde Sejl til paa sin vanskelige Færd til Provinsen, men vil derunder ikke glemme, hvad den skylder Hovedstaden. Og maa Provinsen, som i det nævnte enkelte Tilfælde, vige for Hoved­ staden, kan den muligvis finde Trøst i, at den konstant nyder een Fordel frem for Hovedstaden, og denne Fordel er, at den har billigere Adgang til de kgl. Forestillinger end Hovedstadens Befolkning. Paa Kongens Nytorv eksisterer som bekendt den ejendommelige Billetsalgs-Ordning, at Billet­ terne Dagen forud kan erhverves til dobbelt Pris af dem, der har Raad dertil, og paa Forestillingsdagen til forhøjede Priser i Formiddagstimerne, hvorefter Restpartiet først falbydes til ordinære Priser. Til Provinsen har Myndighederne dog ikke vovet at eksportere dette udemokratiske System, hvorved den bedre stillede napper Billetten bort fra Næsen af den mindre Bemidlede, som gerne vil i Teatret til almindelige Priser. I Provinsen har Det kgl. Teater kun een Entrépris-Skala, og denne ligger ikke højere end den sædvanlige ved andre Forestillinger i Provinsen. Saa Provinsen bør i den Henseende prise sig lykkelig. Naar den udemokratiske, ja næsten umo­ ralske Billetsalgs-Ordning paa Det kgl. Teater i København bestandig har kunnet opretholdes selv af en demokratisk Rigsdag, kan der kun findes een eneste Undskyldning herfor: Offentlighedens og Pressens mangeaarige Bebrejdelser mod Det kgl. Teater for, at Driften var for dyr, og det deraf følgende Krav om, at det snævre og næsten kunstfjendske Budget, som Rigsdag og Ministerium klemte Teatret ned paa, skulde holde. Derefter

Made with FlippingBook - Online magazine maker