591954903

13 ske uforeneligt med Stillingen som Statstjenestemand og kongelig ansat«. Byskov erklærer dog ikke at ville gaa saa vidt, men mener, at Statsdrift ikke er nødvendig for at løse Teatrets sande Opgave. Det er beklageligt, at Fr. Borgbjerg — og for den Sags Skyld ogsaa Gustav Philipsen — har kunnet fremsætte saadanne Udtalelser, der med et mildt Udtryk nærmest maa betegnes som vildledende Godtkøbs-Snak, selv om Borgbjerg dog for­ tjener nogen Tilgivelse, fordi han i Modsætning til Philipsen bruger den maaske nogen Tvivl rummende Spørgsmaals-Form. — Fra en ny, lille Skue­ spiller-Sammenslutning, som tankeløst kæmper for det saakaldte »free lancing«, og fra enkelte Journalisters og Forfatteres Side har vi i de sidste Par Aar hørt Udtalelser, der paa en Maade kommer de foran nævnte nær, og som gaar ud paa, at Teaterkunstens Udøvere helst for at yde det bedste skal være frie Gøglere, som ikke bør fagorganisere sig til Opnaaelse af de største baade materielle og moralske Goder for Standen. Og i dette har Journalister, der saa udmærket selv har forstaaet at organisere sig og der­ ved opnaaet mange store Fordele for deres Stand, vovet at stemme i! Hvad vilde disse Herrer mon sige til, om nogen scenisk Kunstner turde paastaa, at Journalister og Forfattere skrev daarligere, fordi de havde sluttet sig sammen i Journalist- og Forfatter-Organisationer? At Borgbjerg begejstredes over, at Shakespeares udødelige Værker ud­ sprang af en Gøglertrup og dens Aand, kan ingen have noget imod. Men hverken Borgbjerg eller andre kan dog deraf drage den Slutning, at ikke de samme Værker kunde være opstaaet, hvis Gøglerne havde haft bedre Kaar og »fast Ansættelse«, eller at det i Fremtiden skulde være en uom­ gængelig Nødvendighed, at alle Digtere og Gøglere maatte friste Gøgler­ truppens Kaar for at skabe betydelige Værker og god dramatisk Kunst. Mener Hr. Svend Borberg f. Eks., at han vilde skrive bedre dramatiske Værker og Avisartikler, hvis han ikke var fast ansat for en betydelig Gage ved »Berlingske Tidende«, hvorfor lægger han saa ikke en saadan Idealis­ me for Dagen, som han maaske vilde vente af Skuespillerne, at han giver Afkald paa den »faste Ansættelse«? Tror han og andre virkelig — og mente mon Borgbjerg det i sit inderste Indre, at eksempelvis Olaf Poulsen, Fruerne Neiiendam og den nys pokalbegavede Thorkild Roose vilde have spillet bedre Komedie og gjort sig fortjent til større og værdifuldere Poka­ ler, hvis de ikke havde siddet i fastpensionsberettigede Embeder, eller at Bodil lpsen og Poul Reumert, som foreløbig ikke er i pensionsgivende Stil­ linger ved Teatret, vilde spille ringere, hvis de opnaaede saadanne? Og hvem tør vel paastaa, at indenfor Operaen Tenna Kraft vilde have været