DenDanskeMarine_1814-1848_I

BEDØMMELSEN AF DE

122

„Tilsidst s ta a r mig tilbage a t ta le om en Ind retn ing , som v a r i Hvide-Ø rn, og som sted se fo rekom mig a t væ re en hø jst farlig Sag. D ersom Kaptajn- løjtn. v. OSTEN lev ed e, vilde h an k u n n e vidne, h v o rm eg e t jeg p aa lag d e ham a t væ re forsigtig d e rm ed . D et e r nem lig de m ange L uger i D æ k k e t, og den Luge p a a B a tte rie t, m ed V indu over, n e d i M essen . J e g k a n ik k e næ g te, at jeg hos mig selv føler mig o v e rb e v ist om, a t F re g a tte n e r fy ld t og sunken. Sm aa Skibe, som ligge sa a læ g t p a a V andet, tag e naturligvis m e re V and over end de stø rre , m en som dog aldrig sk ad e r, n a a r m an h a r sine L ug er skalkede. Je g fryg te r sted se, a t d isse b ra v e og væ rd ig e M æ n d om bo rd i „H v ide-Ø rn“ h av e v æ re t fo r trygge m od Søen s O v ersky ln ing e r og d e rv e d e n d t d e re s Dage. D e t vil d erfo r tillades mig a t fra ra a d e flere L ugers A n v e n d e lse en d de højst nødvend ige, isæ rd e le sh e d p a a sa a sm aa Sk ibe og sa a ag terlig .“ D enn e A n tag else stemm er god t o v e ren s med, h v ad JORDENING an fø rer om d e t sidste, d e r e r o b se rv e re t af F r e g a tte n :1 ------------- „den 27. D ecem ber (1799) om M iddagen gik F re g a tte n „Hvide Ø rn " V e st e fte r (fra L ivorno) med 5 Skibe u n d e r K onvoy — F re g a tte n „H v id e -Ø rn “ e r sand synligvis sunk en mel­ lem den genuesiske K y st og K ap Corse, dog næ rm e st sid ste. E t Skib af dens Konvoy, som vi talte m ed i B arcelona, angav d. 29. D e c em b e r Kl, 11 Em. at have se t F re g a tte n b ræ n d e B linkfyr, og v a r da, sa av id t i d e t o v e rh a a n d s Vejr k u n d e skønnes, V* å lh Mil fra „Fem B rø d re “ og m a ste lø s.“ Om K o ffardisk ibet i en bæ lgm ø rk V in te rn a t p a a c. 1h M ils A fstan d har k u n n e t se „H v id e-Ø rn “ væ re m asteløs, synes tvivlsom t, m en F re g a tte n h ar i e th v e rt Tilfæ lde væ re t i H avsnød, d a d en h a r a fb ræ n d t Nødsignal, og d e t kan den ikke gøre, n a a r den ligger kuld sejlet. — F re g a tte n s re g lem e n te re d e Be­ sæ tning v a r 180 Md. Let-Fregatten „Frederikssteen " . — H avd e K omm andø r ROTHE v æ re t dril­ agtig nok til a t b eg ru n d e sit A ng reb m ed B i l l e s egne U d ta le lse r om „Naja­ d e n 1^ Busning i Næ sesø, sa a rip o ste re d e K ollegiet m ed a t c ite re Komm andør ROTHES egen gunstige B edømm else om F re g a tte n „ F re d e rik s s te e n “, som han v a r Chef for i A a re t 1803 p a a e t Togt til V estind ien , og som lø d : „F reg atten „ F re d e rik sste e n “ a n se r jeg for a t væ re en god S e jle r; et mage­ ligt S ø s k ib ; tilstræ kkelig s tiv ; ualm indelig villig til u n d e r e n h v e r Om stændighed a t ly stre R o re t; d riv e r v ed V inden m eget lid t og e r s tæ rk L u v h o ld e r“, „hvor­ ved K omm andør ROTHE“, siger Kollegiet, „tillægger F re g a tte n „ F re d e rik sste e n “, d e r v a r bygget nøjagtig e fte r samm e Tegning som „Hvide Ø rn ", n eto p alle de gode E g en sk ab e r, d e r u d fo rd re s v ed e t fo rtrin lig t Sø- og K rigsskib." Linieskibet „Norge“: 1) A fsk rift af R a p p o rte n om O rlog ssk ibene „Dan- 1 T. f. S. 1888 S. 292 ,