DenDanskeMarine_1814-1848_I

4

FREDSSLUTNINGENS UMIDDELBARE FØLGER

Stilling tung og bekymringsfuld. De forskellige og modstridende Forpligtelser, som mine Underhavende have troet sig beføjede, ja endog forpligtede at ind- gaa, gør min Kommando vaklende, og Gud ved, hvor megen Lyst jeg har til at nedlægge den under disse Omstændigheder, naar jeg ikke tildels troede det uforsvarligt, tildels indser, at det kun var at tage Tornen ud af egen Fod og sætte den i underhavende Officerers; men da de ere unge og jeg gammel, vil jeg hellere beholde den i min. — Omsider maa jeg dog faa en mig direkte tilstillet Ordre eller i det mindste fra enkelt troværdig Mand en Yttring om, hvad man ønsker.“ Aarsagen til, at Admiralen ingen Meddelelse fik, kan mulig ligge i, at hans Korrespondance er bleven opsnappet, men kan ogsaa være begrundet i de daarlige Forbindelser; Søen var ufarbar paa Grund af Is, og Vejene var saa slette, at Admiralen endnu den 13. April meddeler, at han vil rejse til Danmark d. 20., saafremt Vejene er farbare. I Rapport til Kongen af 13. Marts meddeler Admiralen: „Regenten har nu affordret alle norske Søofficerer Ed til Norges Sag, og at alle danskfødte, som foretrækker at gaa tilbage til Danmark, straks skulle fratræde deres Poster. Da jeg nu har tænkt mig, at det vilde lægges Cheferne til Last at forlade de dem anbetroede Skibe, har jeg foreslaaet Officererne at vedtage den Plan at declarere, at de nok kunde have Lyst til at vedblive Norges Sag, naar de dertil af H. M. fik Tilladelse. — Saaledes er fra alle Offi­ cererne i Christiansand indkommen indlagte Ansøgning (om midlertidig at gaa i fremmed Tjeneste). Selv har jeg for at forebygge Anarchie og Uorden i det hele givet Prinsen det skriftlige Løfte at vedblive mig allernaadigst anbetroede Kommando, indtil jeg modtog Hans Majestæts forventede Forholdsordre, og saalænge den Ed og Pligt, jeg skylder min allernaadigste Konge, ej derved fornærmes. Regenten vilde have Regeringsraad ANKER oversendt i en af Briggerne til Engelland i en Mission, hvilket hans Ønske jeg saa intet hinderligt at op­ fylde ; men da han vilde, at samme skulde gaa under det ny norske Flag, en gul Løve og Hellebarde i den øverste Fjerdedel, saa arbejdede jeg derimod og fik det forebygget.“ Efter at have modtaget denne Rapport udtalte Kongen i Reskript af 22, Marts til Kollegiet: „ I Anledning af Kontreadmiral LUTKENS Rapport at have modsat sig, at det norske Flag skulde hejses paa en af Vore Brigger, tilkendegives Admiralen, at han har handlet rigtig og fuldstændig efter Vor Villie; thi paa de Os tilhørende Orlogsbrigger kan intet andet Flag vaje end det danske, og