DenDanskeMarine_1814-1848_I

5

FREDSSLUTNINGENS UMIDDELBARE FØLGER

alene under dette Flag kunne disse Brigger som Os tilhørende, retournere til Danmark.“ Efter det passerede sendte Admiralen Bud til Brigcheferne, at de ikke maatte tillade det norske Flag at blive hejst paa Briggerne. Imidlertid havde Kongen d. 23. Februar direkte tilskrevet Kontreadmiralen om at nedbringe de 7 Brigger og 8 Kano,nskonnerter til Danmark, Samme Dag tilskrev Kongen Prins-Regenten i Norge til videre Bekendtgørelse for alle vedkommende, at samtlige Søofficerer, som var kommanderede eller per­ mitterede til Norge og endnu opholdt sig der, skulde være indenfor Danmarks Grænse inden d. 1. Maj, da de ellers vilde blive betragtede som ej længere at staa i dansk Søkrigstjeneste. Herfra undtoges dog de Søofficerer, som var beordrede at bringe Orlogsbriggerne og de andre Orlogsfartøjer fra norske Havne til Danmark, idet disse maatte vente, indtil Havnene var aabne og fri for Is; men skulde straks derefter afsejle. Denne Ordre blev først meddelt Kontreadmiral LuTKEN d. 30. Marts, og samtidig tilkendegav Regenten ham, at han ingenlunde vilde tillade, men med Magt modsætte sig Briggernes Afsejling. LuTKEN foreslog at gaa ned med tre af dem, hvortil han mente at kunne finde tilstrækkelig dansk Besætning, men det blev ikke bifaldet af Regenten, som tvertimod affordrede Admiralen en Erklæring om, at han intet vilde foretage sig, der kunde befordre Briggernes Afsejling; at Brigcheferne skulde nedlægge deres Kommando og afgive Æres­ ord paa, at de intet vilde foretage sig mod Regentens Villie. Da Admiralen endog efter flere Opfordringer nægtede at gøre dette, blev han, hans Flag­ kaptajn og Kaptajnløjtnant M, LUTKEN, som paa det Tidspunkt befandt sig i Kristiania, arresterede. I sin Rapport af 5. April til Kongen om Sagen slutter Kontreadmiralen saaledes: . . . . . . Imidlertid skulde det krænke mig, om Deres Majestæts Brigger, som formedelst deres Chefers Duelighed have været heldige nok til ikke een af dem, uagtet uafbrudt Bevægelse hele Krigen igennem, er forlist, at ikke een af dem er tagen af Fjenden, skulde omsider, i Tilfælde af den norske Plans Mislingelse falde i svenske Hænder. Det har været mig en haard Prøve at stride mod, ved mange Lejligheder, en af mig og hele Landet elsket Fyrstes Villie, men stedse har jeg anset Pligten at gaa for alt. Jeg er til Døden Deres Majestæts tro men for Tiden arresterede Contre Admiral. Allerunderdanigst O . LOTKEN.“