DenDanskeMarine_1814-1848_I

SEJLSKIBENE

85

Kollegiet b e slu tte d e d e rfo r, a t d e r sku ld e bygges e t Skib e fte r F ab rikm e ste r S t i b o l t s 64 K anon sk ib „ S e je re n s “s Tegning; m en A g te rsk ib et skulde have den HOHLENBERGSKE F a çon , og H y tte ag te r som p a a d e to byggede M a sse ­ skibe; d e t b lev L in iesk ib et Phoenix. Det næ ste og sid ste L inieskib, d e r byggedes u n d e r K rigen, blev af Kolle­ giet fo re slaa et a t væ re „et M asse sk ib e fte r O rlog sskibet „P rin sesse C a ro lin e ‘‘s Tegning, som d e n b e d ste d e r k e n d e s “, hv ilket fik kgl, A pprob. d. 20. April 1812, og d e t b lev L in iesk ib et Danmark. — Fregatter. E fte r HOHLENBERGS A fgang fu ld end te s Bygningen af F re g a tten „Perlen“ som en 48 K anon s F re g a t; e n d v id e re nybyggedes de to 36 K anons F reg atter Venus (1805) og Nymphen (1807) og endelig E lb freg a tten Gliick- stadt (1804). Da m an u n d e r K rig en genoptog Bygningen af F re g a tte r, valgtes ud en Tøven HOHLENBERGS 36 K anon s F re g a t m ed 18 M Skyts, som h avd e faa et saa udelt B ifald i Komm issionen af 29. D ec em b er 1801, og in d en K rigens S lut­ ning v a r d e r bygget 4, nem lig Najaden (1811), Perlen (1812), Venus (1812) og Minerva (1813), sam t lagt K ølen til 2, Nymphen (1815) og Fylla (1816), hvis Afløbning fand t S te d i d e t i P a ra n te s e n angivne A ar. D isse F re g a tte r u n d e rg ik en re t væ sen tlig A fvigelse i d e re s Aptering, hvilken p a a d e t T id sp u n k t v a k te betyd elig Opsigt. In spek tion so fficeren ved Nyt-Skibbyggeri, K ap ta jn JOHANSEN, havd e v ed adskillige Lejligheder e rfa ret, at Eng læ nderne h av d e en b e stem t A p te rin g for d e re s F re g a tte r, saa led es at selv en e ro b re t F re g a t stra k s blev om a p te re t e fte r engelsk Façon, og d e t v a r denne E n sa rte th ed , h an vilde ind fø re i d en d an sk e M arine, hvilket han an saa for meget m ere økonom isk, en d at enhv e r Chef a p te re d e e fte r sin Ide, hvilket havde væ re t T ilfæ ldet u n d e r K rigen. H ov ed fo rd e len v e d d e n engelske F reg a t-A p te rin g b e sto d i, a t B anjer- dækket fra F o r til A g te r næ s te n u d e lu k k en d e v a r opo fret til O fficersm esse og M and sk ab ets Bekvemm elighed, sam t at d e tte v a r et fa st og k alfatre t Dæk overalt, p a a hv ilket m an m ed m ere F rih ed ku n d e omgaas m ed Ild og Lys end p a a de d an sk e S kibe, hvo r B an jern e for en sto r Del b e sto d af løse Luger, og hvor m an v e d A p te rin g en om Læ havd e lagt altfo r m egen Vægt p a a et let L astarbejde. Ved d et af K ap ta jn JOHANSEN frem sa tte Forslag til 36-Kanons F re g a t­ ternes A ptering, b lev v u n d e t: Ryddeligere B atteri og Banjerdæk. E t rummeligt, ly st og a n stæ n d ig t M esserum p a a B an jerne, sam t 3 Offi­ cerskam re m ere, en d d e r fo rhen h avd e v æ re t p a a d isse F reg a tte r,