DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1803—14

8 6

E n T ilvæ kst af om tren t 88 □ ' i d e t A re al, som b ru g te s til M an d sk ab e ts Køjeplads. B ibeholdelsen af d e t samm e L a strum til P ro v ian ten , sa a a t d e r kunde p ro v ia n te re s for ligesaa lang T id som forhen, og V are -S e jlen e k u n d e h e n ­ lægges sa a led e s a s s o rte re d e , at m an u d en synderlig B e svæ r k u n d e komm e til at ud tag e, hv ilk et Sejl man øn sk ed e, D enn e A p te rin g sm a ad e g o d k en d tes af Kollegiet og b lev ind fø rt, sa a godt som Om stæ n d ig h ed e rn e tillod det, p a a alle F re g a tte rn e af d en n e T ype, og blev m od tag et m ed alm indelig Velvillie; sa a led e s s k riv e r ZAHRTMANN1: „K aptajn JOHANSEN gav Tegning til en sa a re fo rb e d re t A p tering , d e r in d ­ fø rtes p a a F re g a tte n „ M inerva ", og e r d e tte d e t fø rste d an sk e K rigsskib, d e r h a r v æ re t a p te re t e fte r T idens F o rd ring er. D e t b ø r takn em lig en p a a sk ø n n e s, d a vi i d e tte stod sa a lang t tilbage, som Følge af de V an sk eligh ed er, man lagde ivejen fo r enhver, d e r h e ri vilde ind fø re F o rb e d rin g e r, en A a n d d e r endnu v edb liv e r a t gøre sig gæ ldende. De fo rnem ste F ru g te r, d e r h jem b rag te s e fte r d en am e rik an sk e K rig af de O fficerer, d e r h av d e tje n t i d e strid en d e F laad e r, v a re : fra F ran k rig F o rb e d rin g e r i A rtille rie t; fra E ng land i In stalla­ tionen, navnlig B eg reb om A p tering og i Ind re tn in g en af O fficersm esser, Begge disse F o rb ed rin g e r fan d t lev end e M od stand , ja en Chef h a r p e titio n e re t mod begges Indførelse, og alt blev om tren t v ed d e t gamle, indtil HOHLENBERG kom m ed sit Forslag, d e r gik ud p a a a t afskaffe al A p tering om Læ og lægge alt — fra O fficererne til B rø d e t i L ejr (Telt). Vel gik d e t ikke g an sk e igennem , m en dog v irk ed e d e t saam eget, a t A p te ring en af alle K la sser Sk ibe v a r ved K rigens U d b ru d af d en B eskaffenhed, at en h v e r Chefs fø rste F o re ta g e n d e v a r a t søge næ rm e ste H avn for d e r a t a p te re . F ra 1809— 12 u d fø rte s d e tte i Norge af 1 F re g a t og 5 Brigger. F re g a tte n „M in e rv a “s A p te ring v a r d e rfo r m ed H ensyn til T iden e t vigtigt og fo rtjen stfu ld t A rb e jd e, hvo ri ikke h a r væ re t m eget a t fo ran d re hidtil og endnu m indre a t fo rb e d re .“ — Brigger. D enn e K rig ssk ib stype fan d tes i d en eng elsk e M arine fra M idten af d e t 18. A a rh u n d red e , alle red e L ø jtn an te rn e KRABBE og KAAS, d e r re jste u d en land s i 1752 fo r a t stu d e re Skibbyggeriet, h avd e O rd re til at gøre sig b ek e n d te m ed de engelske Brigs og Sloops of war. D en Sk ib stype i d en d an ske M arine, som næ rm e st sv a re d e til B riggen, v ar Snauen, hvis H ov ed træ k v a r: T om aste t Skib m ed S kon n ertrig n in g p aa begge M aster og ingen Bom til G affelsejlet p a a a g te rste M ast, d erim od B linde- r a a p a a Bougsprydet, A rm ering en b e sto d af 2, 3 elle r 4 pdg. K anon e r, som v iste ud over Ræ lingen p a a S k ib ssid en ; B esæ tn ing en ca. 60 Md. 1 T. f. S. 1837 S. 190.