591762699

4 især naar den udvidedes, saa at han kunde skaffe ikke blot sine Bøger, men ogsaa sine Kunst­ sager rummelige Lokaler, som i. en lang Fremtid kunde modtage Forøgelserne. Og løftede man saa Bøgerne og Kunstsagerne højt op, medens man overlod Tøjhuset den nederste Vaaning til Erstatning for den Bygning, man berøvede det, saa vilde man paa en ejendommelig Maade kunne forene paa et Sted det menneskelige Snilles Frembringelser i højst forskjellige Retninger. Den ovennævnte Grund blev valgt hertil, og den var i visse Henseender heldig valgt. En anselig Bygning vilde smukt slutte sig til Christian den Fjerdes mægtige Lokaler, Proviant- og Tøjhuset, som den kom til at støde tæt op til; med Facaden vilde den til den ene Side ligge ligeoverfor Slottet og alle de Bygninger, som samlede sig om det, medens den til den anden Side kom til at vende ud imod den lille Havn, som endnu indtil for faa Aar siden bredte sig imellem Tøjhuset og Proviantgaarden og gav den hele Samling af Bygninger et ganske karakteristisk Præg. Udsigten fra en af de øvre Vaaninger kunde blive tiltalende nok: fra Bogsalens højtidelige Stilhed vilde man pludselig blive ført hen til et travlt Liv af en hel anden Art, Krigens Gjerning tillands og tilvands, medens man i en fjærnere Afstand saa over mod Christianshavn og Amager. Der lader sig Intet fortælle om, hvem der fra først af har givet Ideen til den hele Byggeplan, herom savnes alle Vidnesbyrd. Men det tør vistnok antages, at Frederik den Tredie selv levende har interesseret sig for Foretagendet og ikke har været uden Del i hele Arrangementet. , > > Til Bygmester toges Albertus Mathisen, som den 8 . Februar 1650 var bleven udnævnt til kongelig Bygmester eller Bygningsinspektør — saaledes kan man vist nok kalde ham, thi Kongen tilsagde ham i Bestallingen 400 Rdl. aarlig Løn, imod at han skulde »have flittig og god Opsigt med alle vore Bygninger, enten de gjøres af ny eller repareres«. Mathisen gjorde Tegningen til Bibliotheket, idetmindste hvad det egentlige Hus angik, han døde før Arbejdet blev fuldført, andre have derfor helt eller delvis havt Indflydelse paa den indre Udsmykning. Bygmesteren skulde føre Tilsyn med at Arbejderne udførtes rigtigt og forsvarligt i Overensstemmelse med Tegningerne og de Kontrakter, som afsluttedes med de forskjellige Mestere. Men Ledelsen af Bygningsforetagendet, Afsluttelsen af Kontrakterne og Tilsynet med den hele Økonomi blev over­ draget en egen Intendant. Til denne Plads valgtes Dr. jur. Peder Lauridsen Scavenius, General- prokurør. Den skriftlige Ordre til ham, om at udføre dette Hverv, er desværre ikke bevaret. Peder Schumacher havde udpeget ham, og en dygtigere Mand kunde man vanskelig have fundet, thi foruden at være Videnskabsmand var han en praktisk Forretningsmand, navnlig Finansmand. At være Intendant ved Opførelsen af en kongelig Bygning var paa hine Tider ingen let Sag. Der blev ikke fra først af lagt et fuldstændigt Budget for Omkostningerne, der blev ikke bevilget en vis større Sum, som kunde hæves i Skatkammeret, efterhaanden som Regningerne indkom og skulde honoreres; det synes endogsaa, at man er begyndt paa at bygge Bibliotheket uden at have anvist, hvorfra Pengene dertil skulde tages, thi først den 1. Marts 1666, næsten et helt Aar efter at Byggearbejdet var begyndt, findes en -Ordre herom udstedt til Kammerkollegiet, saaledes lydende: i > • Fr. III. V. G. T. Eftersom Vi naadigst haver anbefalet Vores Prokurør-General at lade forfærdige den nye Bygning til Bibliotheket, og Arbejds-Folkene, nemlig: Murmesteren, Tømmermanden, Smedden, Snedkeren og Glarmesteren, efter Vores Bygningsmesters M. Alberts Fortingning, for deres Arbejds Løn at kontentere, da paa det samme Arbejde kan fortsættes og