591762699

5 derom tilbørlig Rigtighed haves paa Skatkammeret, er Vores naad. Villie og Befaling, at I lader ved den forordnede Renteskriver ved Hofstaten annamme hvis Penge efter bemeldte Vores Prokurør-Generals Anfordring af Restanser og Konfiskationer indkommer og dem til ingen anden Brug end til forskrevne Bygnings Fortsættelse anvender, saavelsom og al des Indtægt lader til Bogs føre, til Vores naadigste Efterretning. Hvorefter etc. Hafn. den 1. Marts 1666. * Scavenius’s Embedspligt som Generalprokurør var det, at lade inddrive Restanser af Statens Penge-Intrader og alt hvad Staten fik tilgode ved de offenlige Regnskabers Aflæggelse, samt ind- fordre de Mulkter, hvilke Nogen ved Dom blev idømt. Han var den Nærmeste til at vide, hvor * Restanser vare at finde — men det var en meget usikker Indtægt. Dog, Frederik den Tredie havde henvendt sig til den rette Mand, thi Scavenius var rig, og manglede der Penge, havde han Kredit til at rejse dem. Han maatte stadig staa i Forskud og ethvert af de Regnskaber, han aflagde, viser, at han havde større eller mindre Summer tilgode hos Skatkammeret. Men det maa han have været forberedt paa; idetmindste siger han i.et Brev til Skatkammerkollegiet 1668, at, da Kongen paalagde ham at forskyde Pengene til Bibliothekets Bygning, begjærede han ingen Indvisning i nogen af Hs. Majestæts Intrader, Told-Indkomst eller af Lehn, Skatter eller andet Deling, men kun at maatte nyde hvad han kunde indbringe af gamle Restanser. Scavenius modtog ingen Løn for alt sit Arbejde og al Tidsspilde. Han begjærede kun at have en naadig Herre og at hans Konge vilde finde Behag i hvad han udrettede. Hans Op­ ofrelse og Flid bør erindres med Taknemmelighed. Om l*eder Schumacher har havt nogen direkte Indflydelse paa Byggeforetagendet eller paa Bibliothekets Indretning, vides ikke. Men allerede 1665 blev han Kammersekretær, og Scavenius, som stod i venskabeligt og fortroligt Forhold til Schumacher,' fik gjennem ham hurtig • Svar og Expedition, naar han indsendte noget Andragende i Bibliothekssagen. Tegningerne, efter hvilke der arbejdedes, ere ikke bevarede. Men i det store kongelige Bibliothek findes dog endnu nogle Tegninger, som ere af Interesse, fordi de vise, at man har havt forskjellige Planer, som ere prøvede og forkastede, da man fandt paa noget bedre. De ville blive omtalte i det Følgende. Byggearbejdets Historie skal nu fortælles i en nogenlunde kronologisk Følge. ' Grunden til Huset blev lagt 1665, man maa da vist allerede 1664 være begyndt med at nedrive den Bygning, som allerede stod paa Pladsen. Det første Aktstykke er følgende Kontrakt afsluttet den 19. Maj 1665 imellem Scavenius og Murmester Hans Friderich Fischer, Borger i Kjøbenhavn, saaledes lydende: Have vi efterskrevne Dr. Petrus Scavenius General - Prokurør og Hans Friderich Fisscher, Borger og Murmester udi Kjøbenhavn, med hverandre (udi Herrens Navn) sluttet efter­ følgende Kontrakt, nemlig: at eftersom jeg, bemeldte Petrus Scavenius, paa Hs. Kgl. Maj. naadigste Behag, og efter skriftlig Ordre, skal lade anrette og opsætte en Bygning imellem Proviantgaarden og Tøjhuset, efter Majestætens Bygmesters M. Alberti Afrids, da skal jeg Hans Friderich begynde at foretage mig samme Bygning, selv daglig være hos Arbejdet tilstede, og saa mange Folk dertil antage, som fornøden kan eragtes, saa Bygningen ufejlbarlig (saavidt jeg mig i Sommer haver paataget) kan vorde fuldfærdigét, saafremt Guds Vejrlig vil sig dertil føje og ikke forhindre, inden Vinteren paakommer. Desligeste skal jeg have god Opsigt og Tilsyn, at . Grundvolden bliver tilbørlig og vel lagt, saa Huset kan have sin Bestand, og fornemmeligen se