591762699

9 Skatkammeret dat. 1. Marts 1666 af Velb. Frue Margrete Scheel paa hvis hun skulde blive skyldig paa Møens Regnskaber* 200 Rdl. (Margrethe Scheel var gift med Henrik Rammel, Be­ falingsmand oyer Møen, død 1653; paa hans Regnskab var der gjort Udsættelser til det nævnte Beløb, Enken fik Interims-Kvittering af Scavenius.) Restanse paa 151 Rdl. 2 Ort 8 Sk. af Kop­ skat fra Præsterne i Viborg Stift indbetalt paa Skatkammeret af Mr. Peder Villatzen, Biskop i samme Stift, hævet af Scavenius 3. Juli 1666. Annammet 7. August 1666 af Mogens Willomsen, Amtsskriver paa Aalborg-Hus, paa hvis Jørgen Seeleld til Visborg blev H. K. M. skyldig 296 Rdl. 15 Sk. — og til disse Poster nogle Renter. I Aarene 1665 og 1666 var man ikke kommen videre med Bygningen end at hele Grunden var lagt og Murene førte et godt Stykke over Jorden. Der gik naturligvis store Kvantiteter af forskjellige Materialier til, og endnu større kunde ventes efterhaanden; der maatte ses til, at Udleveringen heraf fandt Sted paa behørig Maade, og derfor var det den 1. Marts 1666 blevet overdraget Tøjhusskriveren Niels Andersen, »rigtig at lade tage Tal og Maal paa Materi- alierne, som til Bibliothekets Bygning leveres, og derfor de Vedkommende kvittere, samt tilbørligen veje alt Jernarbejdet, og i god Forvaring holde de Materialier og gjort Arbejde, som Haandværks- folkene afleverede til ham«. Niels Andersens Material-Regnskab, som gaar fra 1. Marts 1666 til 1. Maj 1672 er endnu bevaret; det er revideret af Peder Matzen og der er givet Kvittering for det den 5. September 1674. I Vinteren 1666—67 har Murarbejdet vel ligget stille. Men i det følgende Aar vilde der blive meget at udføre, og det er vel med Hensyn hertil, at Albertus Mathisen den 13. Oktober 1666 havde faaet en kongelig Ordre om, »at gjøre Enhver af de forordnede Haandværksfolk ved Bibliotheket nøjagtig Underretning om Bygningen, hvorefter de sig i deres Arbejde kunne vide at forholde og Alting forsvarligen at forrette, og desforuden haver 1 han strax en fuldkommen Afrids til Vores naadigste Approbation at forfærdige, hvorudi skal iagttages, at Huset bliver tre Loft højt og zirlig Proportion med Bygningen i sig selv, samt Højden og Breden af Vinduerne og andet deslige tilbørligen observeres«. Det er ikke sandsynligt, at det Rids, som Bygmesteren efter denne Ordre skulde forelægge Kongen, har været det første, der er gjort. Man kan ikke godt have lagt Grunden til den store Bygning uden at være paa det Rene med, hvor svær den skulde være, hvor mange Lofter den skulde indeholde, hvormegen Vægt Murene og Grunden vilde faa at bære; desuden var der jo alt Aaret forinden sat Vindueskarme i underste Etage. Man maa vel tænke sig, at Mathisen nu skulde udarbejde den endelige Tegning, hvorefter Bygningen skulde fuldføres, efterat der var gjort Forandringer i tidligere Planer; det var saa meget nødvendigere at slaa den endelige Plan fast, da forskjellige Haandværkere snart skulde sættes i Gang med betydelige og meget kostbare Arbejder. I Aaret 1667 bleve følgende Arbejder udførte: Murene løftedes helt op til det tredie Loft. Hertil leveredes 229,040 Flensborg Mursten, en Knud Frantzen leverede 392 Læster norsk Kalk. Murmesteren fik udbetalt 1,360. Rdl. Murstenene vare allerede tildels ankomne i Efteraaret 1666; om Udlosningen af dem haves følgende Skrivelse fra Scavenius til Peder Schumacher: 2