591762699

15 Den 14. April fik Niels Rosenkrands Befaling om at afgive et Antal Soldater under Kommando af en Korporal, som skulde arbejde ved Bibliotheket om Dagen og holde tilbørlig Vagt over Materialierne om Natten. Samme Dag fik Admiralitetet Befaling om, at beskikke de nødvendige Folk til at føre Tømmerlasten ved Bibliothekets Bygning i Land, samt sørge for, at der altid var en Baad med de nødvendige Folk i Beredskab til Bibliotheks Bygningens Fornødenhed, paa det Arbejdet ikke skulde forsinkes. * I Aaret 16G8 var der endnu meget at gjøre for de samme Haandværkere, som hidtil have været omtalte. Til Murarbejder ankom der 118,612 Stykker Flensborger Mursten og 26,920 \ Mursten, som Kgl. Kommissarius Severin Lauridsen leverede til Bibliotheksbygningen og som førtes fra Præstø paa et kongeligt Skib; 52 Læster Kalk kom ned fra Norge. Murmester Fischer fik udbetalt 800 Rdl., Tømmermesteren, Morten Sørensen, 700 Rdl., Smeden, Henrik Svitzer, 200 Rdl., Jochum Kurtz for Søm 550 Rdl. Alle disse HaandVærkere have arbejdet dels paa Murværket, dels paa Tømmerværket. I Slutningen af 1667 var der blevet afsluttet følgende Kontrakt med den kongelige Glarmester Hans Mars: Kjendes jeg underskrevne Peder Scavenius at have paa Hs. Kgl. Majst. naadigste Behag og efter Bygnings Mesterens Alberti Mathisens Villie og Samtykke sluttet denne Kontrakt med ærlig og velagtet Mand Hans Mars, kgl. Glarmester her i Byen, at han skulde forfærdige alle de Vinduer, som i den Bygning til Bibliotheket skal gjøres og det af godt og stærkt Bly og rent og fint Glas, altsammen saa ustraffeligt og oprigtigt Arbejde, som det en ærlig Mester vel an- staar, og saa betimelig at levere, som da fornøden gjøres, som han agter dertil at svare. Hvor­ imod jeg har tilsagt ham, og hermed tilsiger ham, at betale for hver Ramme af de nederste Vinduer, som skal være af godt lybsk Glas 6 dansk; for hver Ramme paa Bibliotheket af fransk Glas og store Ruder, efter den indleverede Model, 8 |L danske, og for hver stor Ramme paa Kunstkammeret af fransk Glas og store Ruder 7 og for hver af de smaa Rammer paa samme Sted og samme Glas og Ruder 6 Desforuden skal ham gives forSøm til hverVindue to Skilling dansk, hvilket, altsammen skal af mig, som min, egen Gjæld, rigtig ham betales, nemlig 200 Rd. til førstkommende 11. Juni og Resten til 11. Dec. 1668, naar Arbejdet er ganske og for­ svarligt fuldfærdiget. Til Vitterlighed og Sikkerhed er heraf tvende enslydende Kontrakter under begge vores Hænder sluttet og gjort og af Mr Alberto Matthisen til Vitterlighed underskrevet. Kjøbenhavn d. 11. Dec. 1667. * F. Scavenius. Albertus Matbisen. Hans Marsz. Regningen beløb sig til 716 Rdl. 1 Mk., hvoraf der i 1668 udbetaltes ham 400 Rdl. Der stod et meget vigtigt Arbejde tilbage, før den ydre Bygning var færdig, det var Taget. Af den ovenfor aftrykte Kontrakt med Tømmermesteren ses, at det først var bestemt, at Taget skulde tækkes med Skifersten, men hermed skete der en stor Forandring, idet det blev bestemt, at Taget skulde tækkes med Kobber. Kobberet hertil kom fra Norge, det forarbejdedes paa Hjortholms Mølle ved Frederiksdal. Den 30. August 1667 var der sluttet Kontrakt med David von Cølln om at udslaa Kobberpladerne. Den 26. Novbr. 1667 ankom til Kjøbenhavn 62 Skp. 1 Lpd. 1 Skaalp. Pladekobber i 1749 hele Plader og 48 sønderbrudte Stykker, som Mynt- og Bergtiendeskriveren Peder Jensen havde sendt ned fra Throndhjem af Kgl. Majestæts Tiendekobber; Materialskriveren Niels Andersen vejede det og

Made with FlippingBook - Online magazine maker