591762699

■*

>

s

*

17

i r Y tække, til 700 Rdl. at andrage) at give Indvisning udi K. Ma. Tiende-Kobber udi Norge, som dette Aar forfalder til Oppebørsel, Skippundet til 61 Rdl., paa Kongl. Ma. egen Fragt og Eventyr, - . ligesom med David v. Colin og Henrik Ehm om Kobberet til Bibliotheket at forskaffe kontra­ teret er. Til Vitterlighed med egne Hænder underskrevet. Actum Kjøbenhavn ut Supra. * ■* . • • *. v, . Sten Hondorff. Mogens Friis. Hendrik Muller. Der blev forbrugt 111 Skp. 4 Lpd. 9 Pd. Kobberplader. Arbejdslønnen for Tækningen r var 779 Rdl. 19 Sk. — udbetalt i Tiendekobber, desuden 26 OV 2 Rdl. 16 Sk. til Stillinger, Søm og Andet. Tækningen er næppe begyndt før henimod Oktober 1668, thi den 17. September fik Henrik Ehm Ordre til at bestille Søm, Bræder og Stillings-Tømmer til Tækning af Kobbertagene paa Bibliotheket og Frederiksborg Slot, og at træffe Akkord om Tømmermændenes Arbejdsløn for ■jfr ^ at opsætte Stillingerne. ‘ ' . Tagets store Flade blev brudt ved 2 Rækker Kvistvinduer, paa hver Side 12 i nederste / Række af Fyrretræ med en Ramme af Egetræ, 5 Kvarter store, 10 i øverste Række af samme Størrelse, men med Luger. De 44 Karme kostede i Snedker-Arbejde til Hans Balcke 27 Rdl. 2 Mk.; * for de øverste 20 Tagvinduer betaltes i Arbejdsløn til Morten Tømmermand 20 Rdl. Smeden Henrik Svitzers Regning (18. December 1668) for Beslagene beløb sig til 15 Rdl. 2 Mk. 13 Sk. Den 2. December 1669 fik Kammerkollegiet Ordre til at handle med Henrik Ehm om at levere 2 Skp. Tækkekobber til at beklæde -Vindueskarmene med, formodenlig paa Taget. Folk vare dengang ligesaa kaade, som de nuomstunder kunne være. Det kostbare Tag blev nogle Aar efter Gjenstand for Kraftøvelser, idet man prøvede paa, om man med Stene kunde naa over det, ja endogsaa morede sig med at skyde til Skive efter det. Det var noget fornøjeligt, at høre den klingrende Lyd, naar Stenene raslede ned ad Kobbertaget, eller at høre Kuglerne slaa igjennem det. Det kom naturligvis til at lide ved en saadan Behandling, som ogsaa gik ud over Bibliothekets Vinduer, og derfor gav Christian den Femte Obersten ved Tøjhuset, Markvor Rodsten, følgende Befaling: Chr. 5. V. N. T. Eftersom Vi erfarer, hvorledes adskillige løse Folk ved vores Tøjhus og i Proviantgaarden samt Vedhaugen og udi Haven skal findes, som sig modvilligen understaa at opslaa Stene paa vores Bibliothek, derved ikke alleneste Vinduerne at sønderslaa og Kobberet at beskadige, medens og berettes, at nogle i Haven uden al Frygtvskal løse deres Gevær dg Taget paa forskrevne Bibliothek gjennemskyde, da er vores allern. Villie og Befaling, at du saadan Insolens paa Vore Vegne alvorligen forbyder, og hvem, som ved slig Gjerning an træffes, strax paagribes, arresteres og tilbørlig straffet vorder. Dermed etc. Hafn. 12. Dec. 1671. Ingen skulde af Bygningens Ydre kunne slutte sig til, hvilken dens Bestemmelse egenlig var; der herskede en Simpelhed, saa man let kunde være faldet paa, at Bygningen var en Til- væxt for Tøjhuset eller Provianthuset, som det græfidsede nær op til ved begge Endegavlene. Men mod Slutningen af Aaret 1668 blev der sat Kjendingsmærker op paa Tagets to yderste Ender, som ialtfald maatte kunne lede Tanken hen paa hvad Bygningen skulde indeholde. Det** var to Figurer fremstillende mod Øst, mod Provianthuset, Pallas, og mod Vest, mod Tøjhuset, Mars, Repræsentanterne for Videnskaben og Kunsten — den ideelle Side, og for Krigen — den praktiske, reelle Side. ’’ . 3 - * .