591762699

Ao. 1669«, uden Tvivl en Plan af ham til Fordeling af Rummet. Fra Bibliotheket gaar en Mur helt hen til Tøjhuset med en bred Gjennemskjæring til Indkjørselsport hertil. Naar man traadte ind ad den, havde man paa venstre Haand en lille Bygning, hvis Anvendelse ikke er betegnet. Var man drejet til venstre forbi denne Bygning, havde man for sig Indgangen til Bibliotheks- bygningen, til hvilken 4 Trappetrin førte ind. Man kom da ind i en Forsal, hvor man strax tilhøjre havde Vindeltrappen og paa den anden Side af den et mindre Rum lidt over 7 Alen i Længde og Brede. Men denne Plan kan ikke være bleven fulgt, eftersom der blev-anbragt en Port i Gavlen forneden, saaledes som det fremgaar af den ovenfor anførte Malerregning.; Scavenius’s Regnskab for 1668 dateret 12. Januar 1669 udviser en Indtægtsside af 4640 Rdl. 3 Ort 19V2 Sk., Udgiftssiden beløber sig til 6334 Rdl. 3 Ort 10 Sk.; han havde altsaa tilgode ' 1693 Rdl. 3 Ort 1472 Sk. Af Posterne paa Indtægtssiden kan mærkes: 1511 Rdl. 1 Ort 20 V 2 Sk., som Ove Juel havde betalt for en Del Kongetiender. (Disse Tiender havde tilhørt Jørgen Seefeld til Visborg; da han døde, var hans Bo fallit og i Gjæld til Kongen; Ove Juel skulde paa Kongens Vegne tage af Tienderne for 3000 Rdl. og sælge dem for den Pris, der kunde faas for dem. Det tillodes den 3. Marts 1668, at de maatte sælges for 30 Rdl. pr. Tønde Hartkorn til Indtægt for Bibliothekets Bygning; formodenlig har Ove Juel da kjøbt dem.) 921 Rdl. 1 Ort 17 Sk., som Peder Pedersen Lerche ligeledes havde betalt for kjøbte Kongetiender. 907 Rdl 3 Ort 2 Sk., som Thomas Thomsen havde betalt ifølge en Højesteretsdom, og 230 Rdl., som ved Højesteretsdom var tilkjendt Kongen af en Kapital, som Sten Bilde var skyldig til Landgerichts-Notarius Marcus Kohlblatt. Atter i 1668 havde Scavenius maattet optage et Laan, denne Gang paa 1600 Rdl. De fleste af Posterne paa Udgiftssiden ere allerede nævnte. Tømmermesteren Morten Sørensen fik en Godtgjørelse af 49 Rdl. 1 Ort 8 Sk., fordi der var bortstjaalet en Del Tømmer fra ham. Hans Skrivelse til Kongen er r e t.betegnende for Tiderne og meddeles derfor her. Den er udateret og lyder saaledes: Allerunderdanigst Fortegnelse af mig underskrevne, paa hvis Tømmer, som til Biblio- thekhusets Bygning var tilhugget og indbundet, som er borttaget og brændt af Vagterne paa Holmen udi forgangen Vinter om Natten, som noksom bevisligt kan gjøres, som følger: Først til den sønder Ende imod Tøjhuset er borttaget 7 Stikbjælker og 6 Hanebjælker, nok tvende Stoelstænger udi samme Gavl, som igjen med stor Besværlighed blev indbundet. Nok til den nordre Ende imod Provianthuset er ogsaa borttaget 2 Stikbjælker og 3 Hanebjælker, samt adskillige Baand, som jeg ikke egenlig kan vide, førend Huset skal rejses. Saa eftersom saa meget Tømmer var borttaget, og jeg ikke kunde rejse Huset, førend jeg det fik igjennem ledt, og det med stor Besværlighed igjen fik indbundet, og haver holdt 4 Karle derpaa udi 37 Dage, og givet hver Person om Dagen 2 %, som beløber sig 49 Rdl. 2 hvilket jeg underdanigst begjærer, at Doctor Scavenius maatte mig uden min Fortingning igjen give. Hvad min Umage og Besværing kan belange, vil jeg allerunderdanigst have henstillet til Hans Kgl. Majst., hvad han mig selv af Naade vil forunde. -v Forbliver H. M. hulde og tro Underdan Morten Serensen.

Tømmermesteren fik udbetalt de 49 Rdl. 2 Mk., men ikke videre.

Made with FlippingBook - Online magazine maker