591762699

Man vil ikke kunne forundre sig over, at Scavenius var utilfreds med, at Pengene til Byggearbejdets Bestridelse i saa ringe Udstrækning og til saa ubestemte Tider kom tilveje, at han stadig maatte laane sig frem. Han maatte gjentagne Gange klage sin Nød og trænge paa, for at faa Penge, et Vidnesbyrd herom er følgende Brev fra ham til Peder Schumacher: Garo Sig. Scumakero. Jeg mærker nok, at mine Sollicitationer falder Eder kjedsommelige, eftersom jeg ingen Resolution kan erlange, mens som Nøden driver mig dertil, og den obligo, som jeg formener, at I bør at have for min og mines Konservation (eftersom I har bragt mig til den besværlige Kom­ mission med Bibliothekets Bygning), giver mig Anledning til ingen anden i denne Tilfald at kunne søge end Eder, forhaabendes stadig, at I underdanigst vilde føre Hs. Kgl. Maj. til Gemyt, at jeg har forgangen Aar forskudt dertil over 3000 Rdl. og idet mindste lige saa mange maa i Aar betale, hvortil jeg ganske Intet har begjært af Hs. Kgl. Maj., langt mindre faaet andet end af jiogle gamle Restanser og Konfiskationer, som ved min Flid, dog efter underdanig Skyldighed, ere paatalte og tilvejebragte. Dernæst beder jeg tjenstvilligen, at I ville forsikre Hs. Kgl. Maj., at jeg aldrig har tænkt, langt mindre nydt en Skilling ved den Kommission, ej heller skal tillade nogen Skade at vederfares Hs. Kgl. Maj., mens ved Regnskabets Slutning skal fornemmes, at ingen af Kongens Bygninger, som ere af denne Størrelse, har været gjort med mindre Omkostning, og begjærer intet Andet for al min Møje, Arbejd og stor Omkostning end en naadig Herre, og at det maatte naadigst behage Hs. Kgl. Maj., naar det kommer til en Ende, hvorpaa jeg dog ingenlunde tvivler, anseende Sal. M. Albertus og Haandværksfolkene skal staae for Dessein og Arbejdet, og jeg intet videre dermed har at bestille end Pengene dertil at fournere. Naar nu Hs. Kgl. Maj. ved Eders gode Intercession naadigst fornemmer, at jeg ganske ingen Penge i Hænderne haver til Folkenes Afbetaling, som i tilkommende Maaned skal ske, saa formoder jeg underdanigst, at disse tvende Poster mig naadigst paa min Betaling maatte assigneres. 1. Eftersom Th. Thomsen blev nyligen tildømt af den Højeste Ret at betale 700 Rdl. Kapital, da, som jeg i samme besværlige og intrikate Kommission har arbejdet i tre Aar og min Forretning nu blev i alle Maader konfirmeret, at jeg da maatte faa de Penge til at betale Glar­ mesteren for Vinduerne, hvilket jeg over min Tilbud maatte paatage mig at erlægge. 2. Dernæst blev nylig i den Højeste Ret, efter min Paastaaelse, dømt til Konfiskation efter Christian III Recesses klare Ord Art. 66 en Kapital paa 400 Rdl., hvoraf Halvparten tilhører Hs. Kgl. Maj. og Halvparten Hr. Sten Bilde, som derpaa klager, saa begjærer jeg underdanigst, at Hs. Kgl. Maj. mig de ogsaa vil lade tilkomme. Disse tvende Poster, som dog ringe forslaar til min Betaling, kunde være mig en stor Hjælp og Redning fra de Haandværksfolk, om det naadigst maatte behage, at de mig maatte forundes, hvilket jeg indstiller til Hs. Kgl. Maj. egen naadigste Villie ^og Eders sincere Gemyt og gode Konduite. Hellers er at eragte, jeg foruden det, jeg i Begyndelsen paatog, har bestilt alle Vin­ duerne, som skal beløbe sig til 700 Rdl., item alle Pilastrene og de Statuer, som Billedsnideren skal have for, 300 Rdl. Item Løngangen med andet smaa Arbejd, som dog store Penge opløber, og jeg i Førstningen ikke tog mig vare for.

Made with FlippingBook - Online magazine maker