591762699

26 Medens Bibliothekssalen endnu tiltaler ved den Pragt, hvormed den er udstyret og som den har bevaret fra dengang den blev bygget, vanzires den ikke lidet af det hæslige Loft. Det er nu ganske glat, fuldt af Revner og Sprækker, og Omridsene af Forskalingsbræderne træde altfor tydelig frem. Men af den anførte Kontrakt ses, at Loftets store Flade har været brudt ved Stukatur-Arbejde, som vel maa have kunnet tilfredsstille Øjet noget, dog vist uden at tilfredsstille det fuldkomment, thi dertil behøvedes en meget rigere Dekoration, fordelt paa en anden Maade, for at fylde ud paa det udstrakte Rum. Med Hensyn til Materialet, som anvendtes til Dynnikearbejdet, kan meddeles Følgende. Tømmermesterens Regning lød: »Paa det mellemste Loft klædt under Bjælkerne til Dynnike- Arbejdet 181V 2 Tylter norske Bræder og gjort Bukke til Stillingen at staa paa, for hver Tylt med Stillingen er fortjent til Arbejdsløn 3 Mk. Penge er 90 Rdl. 4 V 2 Mk.« Den 13. Juli 1669 fik Kammerkollegiet Ordre til at bestille og indkjøbe 10 Læster Mariager ulæsket Kalk; Borge­ mesteren i Mariager, Børre Johansen Kahl, leverede fra 4. August 1669 til 10. April 1670 183 Tønder Kalksten. Den 14. Juli havde Scavenius kjøbt 14 Tønder ulæsket Kalk fra Mariager og derfor betalt Skipperen 8 Rdl. 8 Ort. Den 28. Juli 1669 udgik der Ordre til Jens Lauridsen, Pensionarius over Vordingborg Amt, om i Amtets Skove ved Bønder at lade hugge 6,000 lange og rette Baandstager og sende dem til Kjøbenhavn. Disse Baandstager skulde hugges til Splitter, men desuden leverede' Bødkeren Povel Rasmussen fra 22. Juli til 6. August 5,500 Splitter hugne af hans egne Baandstager; de betaltes med 27 Rdl. 2 Ort. Desuden kjøbtes fra 16. Juli til 3. September 120 Læs Ler, som Vognmændene Jens Pedersen og Laurids Nielsen kjørte med deres egne Heste og Vogne = 12 Rdl. 2 Ort. Endvidere kjøbtes 23 Lpd. Uld for 15 Rdl. 1 Ort 8 Sk. og 8 Læs Hø for 15 Rdl. For hver Ende af Bibliothekssalen er der et Kammer, hvis Loft blev dekoreret paa en særegen zirlig Maade. For Arbejdet ved det ene Kammer foreligger følgende Kvittering: Bekjender vi underskrevne Zacharias Moridtz Christoffer Steffen og Anders Hansen Hesse, Kalksnidere, at vi efter General - Prokurørs Befaling paa Hs. Kgl. Majst. ny Bibliothek det første Kammer udi Kalksnider-Arbejd haver- forfærdiget med Billeder og adskilligt Løvværk saavelsom en udskaaren Oval Liste i Midten og en stor Hovedgesims rundtom samme Kammer, og have vi bekommet for samme Arbejde af velbemeldte General-Prokurør 40 Rdl., hvorfor som hermed kvitteres og til Vitterlighed have vi vores Hænder herneden underskrevet. Datum Kjøbenhavn d. 10. Dec. 1669. Zacharias Moritz Christoffer Steffen. Andreas Hansen Hesse. Kalck und Formschneider. Kalckschneider. Af Scavenius’s Regnskab ses, at der her er Tale om »det første Kammer ved Proviant­ husets nye Løngang.« Tømmermesterens Regning for at beklæde Loftet med 6 Tylter norske Deler lød paa 3 Rdl.; men Scavenius nedsatte den til 2 Rdl. 3 Mk., da han kun vilde give 2Va Mk. for Tylten. Af Materialier anføres fremdeles: Et Læs Hø og et Læs Halm 2 Rdl. 2 Ort 16 Sk., Ler for 3 Rdl. 1 Ort 8 Sk. (Laurids Gregersen, »Sandager«, agede 32 Læs Ler hertil), 8 Lpd. Uld og 2 Tønder sorte Haar for 5 Rdl. 2 Ort 16 Sk. Dekorationen paa Loftet i dette Kammer, som nu kaldes Kabinettet, er ikke mere bevaret. Derimod er Dekorationen paa Loftet

Made with FlippingBook - Online magazine maker