591762699

32 ' Scavenius blev ikke fritaget for Tilsynet med Bygningén til dens Fuldendelse, men han kunde dog fortsætte Virksomheden i Aaret 1670 med bedre Udsigter end tidligere, da han havde faaet en betydelig Sum Penge anvist, og desuden havde faaet et sikkert Vidnesbyrd om, at Christian den Femte havde god Villie til at føre sin Faders Værk tilende. Som ovenfor omtalt var der allerede 1668 truffet Aftale med Billedskjæreren om at udføre Arbejdet ved de Piller, som skulde bære Galleriet i Bibliothekssalen. Pillerne bleve udførte, men de blefce ikke anvendte. Af en Regning fra Murmester Frederik Fischer ses, at Bygmesteren Albert Mathisen havde afsat Hullerne til Galleri-Bjælkerne for lavt, og at der derfor maatte brydes andre Huller ud lidt ovenfor de forrige. En saadan Fejl kan have været tilstrækkelig til at gjøre de Piller, som Henrik Alversen havde udført efter Afbert Mathisens Afrids, ubrugelige, da de vare for korte. Det gjordes altsaa nødvendigt, at der skaffedes helt nye Piller tilveje. Disse bleve udførte og opstillede 1670, og paa samme Tid blev hele Galleriet forfærdiget og anbragt. Bygmesteren Albert Mathisen var død 1668, der fordredes nye Tegninger og Modeller, og de leveredes af Thomas Walgenstein, en videnskabelig dannet Mand med Sands for Kunsten; Æren for Salens smukke Udstyrelse maa vist for en Del tillægges ham1). Følgende Kontrakter bleve i denne Anledning afsluttede, den første med den hollandske Snedker Pieter Muis om Galleriet og de 4 Vindeltrapper, som førte op til det, saaledes lydende: Kjendes jeg underskrevne, at have paa Hs. Kongl. Majst. allernaadigste Behag sluttet- nærværende Kontrakt med Mr. Pieter Muis, at han strax skal begynde at gjøre det Galleri færdig i Bibliotheket, og derpaa gjøre de Lister efter Mons. Walgensteins Afrids og den gjorte Model, item klæde Bjælkerne, afkehle Lænværket og de Opstandere, som kommer over Pilarerne, ind­ passe alle de Montilons, og alle Pillerne oven og under Galleriet med alt andet, som Snedker- Arbejde angaar, Intet undtaget i nogen Maade, og fornemmelig vel se til, at Galleriet kommer i ret Vaterpas at staa, hvilket han lover strax at begynde, og forsvarligt at fuldende inden 6 Uger, og tilsiger jeg ham hermed for hver Sjællandsk Alen 1 Rdl. til Arbejdsløn, og derforuden forskaffe ham Tømmer og Søm, som dertil forsvarlig kunde medgaa. For det andet er og imellem os sluttet, at M. Pieter skal gjøre efter Mons. Walgensteins Anordning det Fjælegulv med to Trappetrin under Galleriet i Bibliotheket med Stillingstømmer derunder, saa det kan have Bestand. Og for hver Tylt af de længste Bræder, med Alt hvis til samme Gulv hører at fuld­ færdige,' skal ham gives 4 Rdl.1"for Tylten, og om Stykker Bræder og skulle bruges, da å l’advenant. For det tredie haver jeg tinget med M. Pieter om de 4 Vindeltrapper i Bibliotheket, som skal altsammen gjøres af Eg, med Rækværk ved Siderne og under beklædt efter den Model, som den i .Helliggejstes Kirke er gjort, hvortil han skal lægge selv Tømmer og Søm til, undtagen Træet til Spillene, som jeg vil fly ham; og for hver Trappe, naar den er fuldkommen og vel forfærdiget, skal han have 50 Rdl. ') Thomas Walgenstein har med Undtagelse af nogle faae Aar beregnet Almanakkerne fra 1651 til 1682; paa Titelbladet af de-første kalder han sig Thomas Erasmi Walgenstein, Mathematum studiosus, eller Pliilomathe- maticus eller Mathem. cultor. 1664 var han i Paris. 1675 blev han kgl. dansk Kommissær paa Gulland. Han havde Tilsyn med Modelkammeret. Den 24. Marts 1682 fik Rentemester P. Brandt et Brev fra Christian den Femte: Kongen har afhandlet Birgitte Mandix hendes forrige Mands afgangne Thomas Walgensteins Bibliothek med adskillige Instrumenter og Kobberstykker for 600 Rdl., hvilke Penge skulle betales hende.