591762699

35 nævnte Johannes Friga skal have for hver Sten 1 Rixort, som bedrager Et Tusinde Rixdaler, hvilken Summa hannem efter rigtig Aflevering og derpaa producerede Bevis udi Christiansands Told med Rixdaler in specie skal vorde assigneret, saa at han inden St. Johannis førstkommendes kan nyde sin Betaling. Actum Kjøbenhavn d. 26. Februar Anno 16701). I Efteraaret 1670 blev følgende Kontrakt sluttet med Stenhuggeren Henrik Kirchoff om at kante Fliserne: Kjendes jeg underskrevne, at have paa Hs. Kgl. Majst. Vegne sluttet nærværende Kontrakt med ærlig og velagt Mand Henrik Kirchoff, Stenhugger her i Byen, at han skal efter Mr. Walgensteins Anordning kante alle de hvide og sorte Marmorsten, som paa Bibliotheket skal lægges, og dem alle efter en vis Længde og Brede samt net i alle Kanter hugge, at de kan være tjenlige til Arbejdet forsvarligt at fuldfærdige, og Murmesteren, som Gulvet skal lægge, kan være tilfreds med. For hvilket hans Arbejde jeg paa Højstbem. Hs. Kongl. Majst. allernaadigste Behag tilsiger ham, for hver firkantet Sten saaledes at indrette at give ham fire Skilling dansk, og Pengene efterhaanden erlægge, samt al Resten af hans Arbejsl’øn saa tidligt- Arbejdet er, som forskrevet staar, fuldfærdiget. Jil Vitterlighed og Sikkerhed ere tvende enslydende Kontrakter af os begge underskrevne og enhver ,en til sig annammet. Skatkanimeret d. 16. Oktober 1670. P. Scavenius. Henrik Kirchoff. Stei nhauer. r Det varede temmelig længe, før Gulvet blev lagt, først 1672 blev det færdigt. Mur­ mester Fischer beregnede sig 4 lybske Sk. for hver Alen, ialt 1186 Alen, det blev 985/e Rdl. Der udleveredes 29 Tønder Kalksten til Flisernes Nedlægning. Der har hidtil mest været Tale om Udstyrelsen af Bibliothekssalen i den første Etage. I Aaret 1670 gik man et godt Skridt videre med Udsmykningen af Kunstkammeret i anden Etage. Paa den gamle Tegning ses antydet en Række af 14 Søjler anbragte midt i en lang Sal. Men Rummet blev fordelt anderledes. Ud imod Slottet blev afdelt et Galleri omtrent 121 Alen langt, 6 V 2 Alen bredt, det øvrige Rum afdeltes i 5 mindre Sale eller Kamre. Til det lange Skillerum mellem Galleriet og Kamrene blev brugt 75 Tylter Bræder, Arbejdslønnen var 2 Rdl. pr. Tylt, ialt 150 Rdl. Planen, at belægge Gulvet i Galleriet med Marmorfliser, blev opgiven. Af Scavenius’s Regn­ skab ses, at der blev lagt Brædegulv i hele Kunstkammeret, Pieter.Muis’s Regning herfor beløb sig til 104 Rdl. Kom Galleriet til at undvære et saa pragtfuldt Gulv, som et Marmorgulv vilde have været, saa blev der givet det Erstatning, idet Loftet blev udført meget kostbarere end Loftet i Bibliothekssalen. Tegningen til Loftets Dekoration var gjort af Thomas Walgenstein, hvilket ses af Kontrakten, som den 15. Juni 1670 blev sluttet med Kalk- og Formsniderne: Kjendes jeg underskrevne, at have paa Hans Kongl. Majst., min allernaadigste Herres og Konges Vegne, sluttet nærværende Kontrakt med Zacharias Maurits Christopher Stephen og Der blev ka,ntet 3928 Stykker Fliser, Betalingen herfor blev 163 Rdl. 4 Mk., hvoraf kun de 100 Rdl. udbetaltes i 1670.

') Akkorden maa være udfærdiget af Kammerkollegiet. Formodenlig har Lassen kun havt en Afskrift for sig, eftersom han ikke har givet Underskrifterne. —’ Lassen bemærker, at Papirmodellen endnu ligger ved. 5*