591762699

44

Den 29. Juli 1670 udgik en kongelig Befaling til Helmuth Otto von Winterfeld om, at gjøre Anordning til at en Port under Bibliotheket kunde blive indrettet til en Fægteskole, som skulde benyttes af Kongens Pager, Materialierne dertil skulde udsøges hos Handelsmand Claus Byssing. Paa en Regning fra Smeden Henrik Svitzer fra 1670 nævnes: »2 Par Hængsler til det Kammer nede i Bibliotheket, hvor Fægteskolen skal være, og nu det ostindiske Peber skal indlægges.« Der var i September 1670 med et af det dansk-ostindiske Kompagnis Skibe hjembragt 400,000 Pd. Peber. 1670 udbetaltes 11 Rdl. for 2" Skillerum »ovenpaa Loftet«, uden Tvivl der hvor Model­ kammeret skulde være. 1671 udbetaltes 22 Rdl. 3 Ort 8 Sk., for at gjøre et Skillerum til der at indlægge adskillige Dokumenter og Breve, som kom fra Arkivet og Skatkammeret. Om dette Rum ligeledes har været paa Loftet, vides ikke. Der findes ingen Underretning om , at der blev indrettet Lokale til det Bogbinder­ værksted, som Seavenius omtaler i sit Brev til Christian den Femte i Februar 1670. Heller ikke findes nogen Underretning øm »den store Sten med Inscriptionen midt paa Huset«, som Seavenius nævner i samme Brev; den findes heller ikke angivet paa Thuras Afbildning af Biblio- thekets Facade. Efter en samtidig Notits af »Lejerkrandsens« Forfatter, A. M. Hiøring, skulde hele Bygningen hedde: Ars, Lex, Mars. Mulig har man tænkt paa, at Inscriptionen skulde lyde saaledes, hvorved det kort og bestemt blev antydet, hvad der bode indenfor Murene. Udsigten fra Kjøbenhavns Slot over imod Christianshavn var bleven forandret siden 1664. Istedetfor tidligere at have havt for sig en gammel Bindingsværks-Bygning, saa man nu et mægtigt Hus, over 140 Alen langt, omtrent 46 Alen højt, med tre Etager og et kobbertakt Tag. Dette Hus havde Intet tiltrækkende i sit Ydre, det var ikke den smukke, livlige Stil fra Rosenborg eller Børsen med de røde Sten og det rige Stenhuggerarbejde, som her var efter­ lignet, snarere var det den ensformige, mørke Stil fra Tøjhuset. Men fra Slottets Vinduer kunde# man se over til den første Etage, man kunde iagttage, at der inde i denne Bygning med sit lidet tillokkende Ydre var lyst og skinnende. Ønskede Kongen at aflægge et Besøg i sit Bibliothek, var det let for ham at komme derover. Gjennem den store Løngang — eller Vægtergangen, som den ogsaa kaldtes, — kunde han fra Slottet gaa over til Provianthuset, og herfra gjennem en anden Løngang ind til Bibliotheksbygningens første Etage. Han traadte først ind i et lille Kabinet, som var forbeholdt ham til Aftrædelsesværelse; dets Loft var smukt dekoreret med Stukaturarbejde. Det var til dette Kabinet, Kongens tidligere Bibliothekar, Peder Griffenfeld, blev ført hin sørgelige 11. Marts 1676, da han var bleven arresteret paa Kjøbenhavns Slot og gjennem Løngangene bragtes over til Bibliotheket, der blev hans første Fængsel. Gik Kongen videre, befandt han sig i den store Bibliothekssal med sit Galleri baaret af talrige Søjler; Salen strakte sig gjennem næsten hele den mellemste Etages Rum i en Længde af 125 Alen, med en Brede af 18 Alen og en Højde af 9 V 2 Alen. Der var ingen Mangfoldighed af Farver anvendt, kun hvid Farve med rig Forgyldning; men Alt samlede sig skjørit om det brede, tavlede Gulv med sorte og hvide Marmorfliser. Var det tidlig paa Formiddagen paa en solklar Dag, frembød sig et Skue, prægtigt og imponerende. . Sollyset faldt ind gjennem de høje, brede Vinduer, Galleriet brød det, stærke Slagskygger lagde sig hen under Loftet og over Marmorgulvet. Forgyldningen med en'