591762699

45 kraftig, mørk Tone oplystes af Solstraalerne, som bestandig skiftede Plads og hver Gang gave Skyggerne en ny Retning. Søjlernes store korinthiske Kapitæler straalede af Guld, de mange smaa forgyldte Konsoler paa Galleriets Kant lyste som en Perlerad Salens Længde igjennem. Kun langs Vægene under Galleriet stode de anselige Bogskabe, gjennem hvis Glasdøre den ene Række Bøger skinnede ved Siden af den anden med stadselig Forgyldning. Saaledes tog Salen sig ud 1673. I meget er den endnu uforandret, men Bøgernes Mængde har gjort Krav paa Plads: høje Reoler mellem Søjlerne, lave Reoler udenfor dem paa Marmor­ gulvet, Rækker af Reoler paa Galleriet fylde op i Rummet; den nederste Del af Søjlerne er skjult af Reolerne. Dog den samme storartede Lysvirkning hersker den Dag idag. Fra Bibliothekssalen traadte man ud i et Kabinet ligt det ved den modsatte Ende af Salen, og herfra kunde Kongen, naar han lystede det, gjennem en Løngang gaa ind i Rust­ kammeret paa Tøjhuset. Ad Vindeltrapper kom man fra Kabinetterne op til anden Etage. Her fandtes atter Kabinetter som nedenunder, og fra dem traadte man ind i det lange »Skilderi-Gemak«, hvis Loft var smukt dekoreret med Stukatur-Arbejde, og hvis Vægge vare behængte med Malerier. Døre førte herfra ind til de andre Museumslokaler, med tavlede Brædelofter omgivne af fine Lister: Naturalkammeret, Kunstkammeret, Geværgemakket, det mathematiske Kammer,, det ostindiske Kammer og Medaille-Kabinettet. Her fandtes de mange forskjellige Sager, som senere ere bievne Stammerne til næsten alle de store Museer, som nu findes i Kjøbenhavn. Dette Kunstkammer var en af Kjøbenhavns Mærkværdigheder, Ingen havde rigtig set Danmarks Hovedstad, som ikke havde besøgt det Kongelige Kunstkammer. Naar man mindes, hvor slette Landets Finanser vare, og hvor stor Vanskelighed, der var forbundet med at komme igjennem de indviklede Pengeforhold, maa man næsten forundre sig over, at Frederik den Tredie havde Mod til at sætte Planen igjennem, at bygge en saa kostbar Bibliotheks- og Museumsbygning. Men han var ødsel, naar der var Tale om hans Hof, og ødsel, naar der var Tale om at tilfredsstille hans egne Tilbøjeligheder. Til Lykke for Landet gik Lysten her i en god Retning; kostede Bygningen meget, saa blev der ogsaa opnaaet noget Betydeligt. Næppe har nogen Fyrste i Europa paa den Tid havt en Bibliothekssal som den, Frederik den Tredie vilde have faaet, om han havde levet endnu nogle Aar, men som hans Søn havde Glæden af at kunne fuldføre.

'•*r