591762699

Hvorledes saa Frederik dén Tredies Bogsamling ud? hvor stor var den? var den rigt forsynet? gik Forsyningen i alle Retninger, eller var der nogle, som bleve forsømte? Det lader sig ikke gjøre, at beskrive den detailleret, men det er muligt, ad forskjellige Veje at kaste et Blik ind i det Bibliothek, som blev opstillet i den pragtfulde Bogsal. Et af Midlerne hertil er Katalogerne. For en Bibliothekar er der ikke let noget Studium saa lærerigt som Studiet af Bibliotheks-Kataloger, saavel offenlige som private. Han vil ikke blot gjenném dem lære mange Værker og Titler at kjende, men han vil ogsaa kunne se, hvorledes der til de forskjellige Tider er samlet, og derved iagttage, hvad der har interesseret og om man er fulgt med Videnskabens og Literaturens Udvikling. I mange Tilfælde vil han ved dette Studium kunne bestemme, hvorledes en Bog er vandret fra Bibliothek til Bibliothek, indtil den er havnet i det, som han har under sin Varetægt, og mangt et Værk vil han kunne se paa med større Interesse, ja Ærbødighed, naar han mindes, hvilke Ejere det tidligere har havt. Naar man fra det 19. Aarhundredes næsten over alle Grændser frugtbare Bogverden skuer tilbage mod Literaturerne i det første Aarhundrede efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse, faar man et stærkt Indtryk af, hvilken Betydning denne nye Industri har havt for Kulturen. Ved at gjennemgaa disse lange Lister paa Bøger trykte dengang og hvis Titler findes i de gamle Bibliothekskataloger, stiller Billedet af Iver og Travlhed *baade i den Lærdes Studerekammer og i Bogtrykkerens Officin sig levende frem for Phantasien. Og gaar man videre, hvilken forbausende Produktion i videnskabelige og literære Arbejder har da ikke fundet Sted i det 17de Aarhundrede? Hvilke kolossale Værker ere ikke komne frem, smukke og gode Udgaver af ældre Forfatteres Skrifter, nye Forfatteres voluminøse Værker, omfattende Samlinger af hvad der tidligere var spredt? Hvilken Plads har ikke været nødvendig, for at kunne rumme disse Masser af Bøger, disse Hundreder, undertiden Tusinder af Folianter? Hvilket Herredømme har ikke det latinske Sprog bevaret, det er som om det romerske Rige endnu stod i sin Magt. Men hvorledes arbejde ikke Modersmaalene sig frem, mere og mere bliver det almindeligt at skrive et Lands Historie i Folkets eget Sprog, mere og mere rive Theologien og Philosophien sig løs fra Latinitetens Favntag. Hvor omfattende og mangesidige maae Kundskaberne ikke have været? hvor ofte er det ikke vanskeligt, fra Bogsamlingens Indhold at slutte sig til Ejerens videnskabelige Retning eller til hvilken Stilling han har havt? Det er Polyhistoriets Tidsalder, kjendte man ikke Alt, skulde man dog eje Midlerne til at lære Alt at kjende. 7