591762699

* V # .

51

tydske Digtere findes i ringe Grad. — Samlinger af Pjecer „ Smaaskrifter, Flyveblade o. L., forekomme sjelden. At samle paa Haandskrifter interesserede ikke meget; der kan vel nævnes flere, som have ejet gode Samlinger af Haandskrifter, men i det Hele taget ere disse for Intet at regne i Sammenligning med dem, som fandtes i Kjøbenhavn ved Midten af det 18. Aarhundrede. Det kunde være fristende, at dvæle noget længere ved disse Kataloger og f. Ex. at nævne en Række Bibliotheker, for at give en Forestilling om deres Størrelse, men, det vilde let føre for vidt, og Exempler ville snart blive omtalte. Det var ikke mange, som bragte deres Samlinger op til et saa stort Tal som Gbrfits Ulfeld, der ejede et Bibliothek paa 7,000 Bind, Erik Rosen- krands til Rosenholm, hvis Bibliothek paa 6,052 Bind solgtes 1688, Just Høgh til Fugletofte, hvis fortrinlige Bibliothek paa 5,338 Bind solgtes 1695, Jens Rosenkrands til Faurskov, hvis Bibliothek paa c. 15,000 Bind solgtes 1696 og 1697 (i dette Bindantal er ikke medregnet en Samling af 267 danske Ligprædikener i Kvart og en Samling af 212 Fascikler i Kvart, indeholdende flere tusinde Disputatser, Afhandlinger, Pjecer o. L.). -Det maa betragtes som noget i højeste Grad forbausende, at en dansk Adelsmand ved Aaret 1658 har ejet et Bibliothek paa 26,000 Bind, nemlig Jørgen Seefeld til Næs, Landsdommer i Ringsted. — Hvor forunderligt! et af de største Privatbibliotheker, som kjendés fra det 17. Aarhundrede, ejedes af en dansk Adelsmand, det største Privatbibliothek, som kjendes fra det 18. Aarhundrede, det største, som maaske nogensinde har været til, ejedes ligeledes af en dansk Adelsmand, Grev Otto Thott. — Paa den Tid, her nærmest skal tales om, fik Universitetsbibliotheket flere Forøgelser ved Gaver, og 2 af disse vare meget betydelige, Hans Mules paa 6,862 Bind, skjænket til Universitetet 1669, og Theodor Fuirens paa 7,397Bind foruden 156 Fascikler med Disputatser og Pjecer, som skjænkedes det 1675. Universitetsbibliotheket var Landets største Bogsamling, ved Aaret 1680 tør det anslaas til imellem 25 og 30,000 Bind. Efter disse korte indledende Bemærkninger skal nu det kongelige Bibliothek nærmere omtales. Det ældste Katalog, som haves over Frederik den Tredies Bibliothek, er sluttet omtrent 1660. Det er meget overfladisk skrevet i alphabetisk Orden efter Sprogene. Mængden af Bøger kan anslaas til c. 3,500 Bind. Paa Indresiden af det forreste Bind er klæbet nogle Sedler, hvis Indhold giver et lille Vidnesbyrd om Bibliothekets Benyttelse. Paa en af dem er skrevet Titlerne paa følgende Bøger: " • 1. Response å Du Peron pour le Roy Jacob [Genéve 1641]. 2. L’Instruction du' prince Ghrestien [par A. Godeau. Paris 1644]. 3. Response au livre publié par l’Evesque 1 d’Eureux par Philippe de Mornay [Saumur 1602]. 4. Un Dictionaire Frangois. 5. Quatre tomes du Pere Caussin. -* 6 . La semaine du Sieur Christofle de Gamont [Lyon 1610]. 7. Quatre ou cinq Gomedies.- Disse Bøger vare udtagne »Pour la Princesse Anne Sophie«.1)

') Et Vidnesbyrd om, at Prindsesse Anna Sophie, som 1666 blev formælet med Kurprindsen af Sachsen, Johan 7* **;

Made with FlippingBook - Online magazine maker