591762699

blev lagt, til Aaret 1673, da Huset var færdigt, Bøgerne vare opstillede i Bogskabene, og da Bibliothekaren kunde begynde „sin daglige Gjerning. Om Skriftets Indhold og Tilblivelse skal her siges e t’Par Ord. . ' * Det er delt i 3 Afsnit. Det første af disse indeholder en udførlig Skildring af Byggefore­ tagendets Historie. • Bibliothekets Historieskriver, Werlauff, har kun omtalt den i al Korthed. Senere samlede en af Bibliothekets Embedsmænd, G. F. Lassen, et rigt Materiale til en langt vidtløftigere Skildiing, og han overlod det til Werlauff, som benyttede Lidet deraf, da han 1858 udgav sit som Manuskript trykte interessante lille Arbejde, »Erindringer om Guldhornstyveriet den 4. Mai 1802.« Werlauff forærede mig for en Del Aar siden hele det Materiale til Bibliothekets Historie, som han efter 1844 dels selv havde samlet, dels gjennem andre var kommen i Besiddelse af, idet han udtalte Ønsket om, at det engang maatte blive benyttet, f. Ex. ved cn ny Udgave af hans Bibliothekshistorie. Dette værdifulde Skrift bør vel helst bevares urørt i den Skikkelse, det engang har faaet, mindst turde jeg paatage mig at forandre Noget ved det. Men det Lassenske Materiale har nu, som jeg haaber, faaet en passende Anvendelse. Desværre har Lassen ikke anført, fra hvilke Kilder han har hentet det, i det kgl. Gehejmearkiv eller det gamle Rentekammerarkiv, og jeg har ikke været istand til paa disse Steder at finde dem igjen; men jeg har dog kunnet prøve det paa enkelte Punkter og har derved faaet Forvisning om, at det foreligger i nøjagtige Afskrifter. Materialet bestaar af Kontrakter, sluttede med de Haandværksmestre, som have udført de forskjellige Arbejder ved Bygningens Opførelse, Mestrenes Regninger og de aarlige Afregninger fra den, hvem Ledelsen af hele Arbejdet var betroet. Ved en fornyet Eftersøgning i Arkiverne har jeg kunnet forøge dette Materiale paa forskjellig Maade, navnlig maa jeg fremhæve et i det gamle Rentekammerarkiv bevaret Materialregnskab, som Lassen ikke har benyttet * Ved Hjælp af alle disse arkivalske Sager er det muligt, at følge Bygningens Fremskriden endog i de mindste Enkeltheder. Det lod sig ikke gjøre, at give en vel formet, interessant For- > tælling om, hvorledes der arbejdedes, Interessen ligger netop i selve Materialet, og Opgaven har da , nærmest været, at sammenstille dette paa en hensigtsmæssig Maade, saaledes som Lassen paa lignende Vis har gjort i sine Skrifter om Kjøbenhavns Befæstning og om Børsens ældste Historie. Det har altid sit Værd, at kunne se, hvorledes det i hine Tider gik til, naar en saadan større Bygning blev bygget, man vil let, ved at drage Sammenligninger med Fremgangsmaaden i nyere Tider, blive opmærksom paa, hvorledes Forholdene have forandret sig og hvor kompliceret det hele Maskineri var dengang mod nu, og tillige vil man blive vaer, med hvilken streng Nøjagtighed Ledelsen og det øverste Tilsyn førtes hvad hele Økonomien angik. Det andet Afsnit handler om Bogsamlingen og giver Oplysning om dens Størrelse, dens Forøgelse, dens Styrelse, navnlig medens Peder Schumacher var Bibliothekar. Materialet hertil er t for.største Delen samlet af mig selv, fornemmelig fra Bibliothekets ældste Kataloger, men ellers^ saavel fra trykte Skrifter og utrykte Kilder. Werlauff har allerede paa dette Punkt meddelt en Del, der kunde ikke være Tale om at gjentage, hvad han allerede har sagt, hvad jeg her fortæller, kan da betragtes som et Tillæg til hans Skrift; jeg har dvælet.navnlig ved det Literærhistoriske.