591762699

64

J’ai estime en devoir user en cette sorte, le contraire ne m’ayant point été mandé, sachant, que le plus souvent on est bien aise d’uniformer les bibliothéques. Que si on désirait, que j ’envoyasse ci aprés des livres plutot reliés qu’en blåne, et méme ceux-ci (n’étant peut-étre pas impossible d’avoir une réponse, Monsieur, avant leur envoi) pour lors il serait bon, que le Biblio- thécaire de Sa Majesté me fit teriir un mémoire de la fagon, dont il conviendrait qu’ils fussent reliés, eontenant, si on en souhaite la tranchée dorée, ou seulement jaspée, de quelle peau et couleur on en veut la couverte, quelles dorures on prétend y apposer; si on demande le dos de la couverte dorée å confusion ou- simplement, et les deux batans ou cotés ornés de filets d’or ou autrement; et si on y veut ajouter ou non les armes, chifres et devises de Sa Majesté; et en ce cas il faudrait faire graver å Paris des fers propres å cela, et je le ferais faire par le méme graveur, qui a travaillé a ceux, que le Roy Trés-Chrétien a fait ajuster depuis peu pour les livres de sa nouvelle Bibliothéque du Louvre.« Det vilde være blevet en kostbar Indbinding, hvis Frederik den Tredie havde ladet sine i Paris indkjøbte nye Bøger indbinde paa den Maade, som Abbé Paulmier her har antydet, og ikke meget mindre kostbart, om han havde indført en saadan Indbindingsmaade i Kjøbenhavn. Han nøjedes med at lade Skind og Pap komme fra Frankrig, men foretrak, at Indbindingen skulde til en vis Grad være meget simpel. Derfor bleve Bøgerne indbundne meget solidt i brune Franskbind, Siderne etænkedes med sorte Pletter og Snittene marmoreredes med rød og graa Farve, Ryggene bleve derimod rigt forgyldte »å confusion« og i den øverste Felt sattes Mærket F. 3 med en Krone over. Men der blev saavidt mulig gjennemført Ensartethed; mange Bøger, som f. Ex. havde tilhørt Laurids Ulfeld, bleve indbundne i nye Bind, mange Pergamentsbind fik en ny Læderryg paaklæbet, hvis Forziring lignede de andre Bøgers, og Siderne bleve stænkede med sort Farve. Naar man saa disse mange Folianter stillede ved Siden af hver­ andre, alle eller de allerfleste indbundne paa samme Maade, maatte man faa Indtrykket af Noget, der var beregnet paa at skulde holde i mange, mange Tider,. den stærke Forgyldning paa Ryggene vilde straale En imøde, men det Hele maatte dog falde noget tungt, der manglede Afvexling i Farver og Afvexling i Materialet (Pergament, Maroquin). Den Simpelhed, Indbindingen fik under Frederik den Tredie, vedligeholdt sig under de følgende Konger, man saa paa det Stærke, det Solide, ikke paa det Pragtfulde, og det er Grunden til, at det st. kgl. Bibliothek ikke er istand til at fremvise Rækker af elegante og smagfulde Bind udførte i Kjøbenhavn, og det blev vistnok ikke uden Indflydelse paa Bogbinderiets Udvikling’i Landets Hovedstad, idet der ikke fra »Kongens- Bibliothek« blev givet Bogbinderne Lejlighed til at hæve Haandværket til Kunst. Peder Schumacher steg til højere og højere Værdigheder. I hans Bestallinger som Kancelliraad i det danske Kancelli, 23. Februar 1668, og som Gehejmesekretær og Assessor i Collegio Status, 23. Februar 1670,' gjentoges hvad der stod i hans ældste Bestalling: »han skal forfærdige og holde en rigtig Gatalogum af Alt, som udi vores Bibliothek befindes, og hvis efter- • haanden forskaffes eller indkjøbes, det paa sin rette Sted rigtig indføre, og ellers vores Bibliothek udi bedste og bekvemmeste Ordning tilbørlig holde og anordne.« Men hans Stilling som Kongens Bibliothekar kunde ikke godt forenes med hans nye Embeder, og han nødtes til, sidst paa Aaret 1670, at opgive Bibliotheket. Nytaarsdag 1671 tiltraadte hans Eftermand, Professor Willum Worm, Bibliothekarposten. I den Anledning udfærdigedes følgende Skrivelse til Kammerkollegiet: G. 5. V. N. T. Vider, at Vi allernaadigst haver beskikket og forordnet D. Willum Worm, *