591762699

67 Aar. Den anden hed Anders Adamsøn. Han ønskede et Præstekald 1675, Willum Worm ansøgte for ham og anbefalede ham til Rigskansleren, »da han har tjent mig i 5 Aar, baade ved at informere min Søn, saa og at opvarte paa Hs. Kgl. Majestæts Bibliothek, og altid skikket sig ærlig og vel.« Han fik den 7. April 1675 Kaldsbrev paa Sønder Omme og Houen i Ribe Stift. Fra Aarene 1672 og’ 1673 er der et Par Vidnesbyrd om, hvorledes man søgte at skaffe Biblio- theket Penge til at kjøbe Bøger for. En Sekretær Johan Didrichsen havde Løn tilgode — 1407 Rdl. — og søgte om at maatte nyde Betaling i Kongens Arvefalds Rettighed paa .Skiftet efter afgangne Claus Condewiin. Kongen havde befalet, at hvad der blev tilovers af denne Rettighed skulde leveres til Bibliothecarius Dr. Willem Worm til Bibliothekets Fornødenhed, men Skatkammer- kollegiet underrettede Kongen den 28. April 1673 om, at, hvis Didrichsen skulde have sin fulde Betaling deraf, vilde der næppe blive Noget tilovers. Hele Sagen bortfaldt, thi Kongen resolverede: »Jeg har nu anderledes besindet' mig, det skal bruges til den ny Kanal.« I Oktober 1672 ansøgte Jens Larsen om Sædegaardsfrihed for Nysø, han vilde betale derfor en Gaard paa 8 Tdr. Hartkorn eller 300 Rdl. Paa Skatkammerkollegiets Erklæring herover resolverede Kongen: »Dette maa saa være denne Gang efter Eders Erklæring. Pengene kan Bibliothecario gives til nogle Bøger eller Biblen, hvad det er, at kjøbe for eller at betale.» Denne Kongens Resolution er affattet, noget rask ; men at han dog havde sit Bibliothek i Erindring, viser en anden Resolution paa en Indstilling af 14. November 1672: »Kunne I og finde en Tiende til Mester Hans Leths Besolding og mit Bibliotheks Forbedring, saae jeg det gjerne.« Mod Slutningen af Aaret 1672 vare vel alle eller de fleste Bøger bragte over i det nye Bibliothek. Men saa kom Vinteren, først i Foraaret 1673 kunde de egenlige bibliothekariske 'Arbejder begynde. Nu var der Plads, nu kunde man røre sig og tage for Alvor fat paa at bringe den store Samling Bøger i god Orden, nu kunde man begynde paa det store Værk, at ud­ færdige en brugbar Katalog, hvortil der højlig trængtes, der var intet Katalog skrevet siden 1663. Men Willum Worm fik strax et meget behageligt Hverv, nemlig at modtage en betydelig Bog­ samling, som Christian den Femte kjøbte. Den tilhørte Assessor og Sekretær i Krigskollegiet Herman Mejer og var samlet af dennes Fader, Dr. jur. Herman Mejer, der havde været Byfoged i Slesvig og'derefter Syndicus i Ejdersted. Der havde allerede under Frederik den Tredies Regje- ring været Tale om dette Bibliotheks Kjøb. Den Mand, som nu tog sig af Sagen, var Peder Scavenius. Et Andragende til Kongen blev skrevet af ham, og Herman Mejer underskrev og indsendte det den 16. Februar 1672. Andragendet lyder saaledes: Stormægtigste Konge, . allernaadigste Herre. Eders Kongl. Majst. gives allerunderdanigst tilkjende, at min Salig Fader haver efterladt en Juristiske Bibliothek, hvoraf Hans Excell. Hr. Griffenfeld haver Catalogum igjennemset og befundet samme Bøger udi Eders Kongl. Majsts. Bibliothek at kunde behøves og tjene. Eders Kongl. Majsts. Hr. Fader, Højlovlig Ihukommelse, havde og i Sinde dem til sig at forhandle, og jeg dem for Totusinde Rdl. overlod, men Tidens Forandring foraarsagede, at Kontrakten da ikke kom til Endelighed. Dersom nu Eders Kongl. Majst. behagede samme Bøger efter overleverede Catalogum at beholde, vilde jeg allerunderdanigst mig lade nøje derfor med tredive og otte Tønder 3 Skjæpper 2 Fdr. og H /2 Otting Hartkorn udi Bøndergods. Og eftersom af det Sorø f 9'