591762699

'

1

; . ‘ 70 Det ligger udenfor dette Skrifts Opgave at omtale Worms Virksomhed som Bibliothekar. Her skal blot fremhæves, at han stræbte at ordne Bibliotheket paa en bedre Maade, ved at samle hvad der tidligere i altfor høj Grad var spredt. Et Vidne herom er det Katalog over Bibliotheket, som han selv har skrevet i de første Aar, han var Bibliothekar, og som endnu er bevaret — desværre ikke fuldstændigt. Det første Værk, som anføres i Kataloget, er Kardinal Ximenes’s complutensiske Polyglotbibel1), det samme Værk, hvormed det store kongelige Bibliotheks Katalog nu begynder. Willum Worm havde ogsaa faaet Overtilsynet med Kongens Kunstkammer. Den 17. Januar 1673 fik Corfitz Trolle, Enevold Parsberg og Thomas Bartholin den Ældre Befaling om at optage et Inventarium over Kunstkammeret, som skulde overdrages Worm. Men hele Aaret 1673 maa være gaaet hen med at bringe alle Sagerne over fra Kjøbenhavns Slot til det nye Lokale og opstille dem der, thi først den 18. April 1674 kunde Kommissionen begynde sit Arbejde. Med Aaret 1673 afsluttes den første mærkelige Periode i det store kongelige Bibliotheks Historie, mærkelig ved dets Stiftelse af Frederik den Tredie væsenlig paa Grundlag af store Bog­ samlinger, som de danske Adelsmænd Joachim Gersdorf og Laurids Ulfeld og Videnskabsmanden Peder Scavenius havde bragt tilveje, mærkelig ved det store Byggeforetagende, som den samme Konge satte i Gang, for at give Videnskabens Frembringelser et Hjem, der i Pragt og Storhed kunde svare til sit ophøjede Maal, mærkelig ved den i Danmarks Historie fremragende Personlighed, der begyndte sin Embedsbane som Kongens Bibliothekar og med Interesse søgte at forøge Bibliotheket og bevare det, mærkelig endelig ved den øjensynlige Iver, med hvilken Stifterens Søn, Christian den Femte, stræbte at bringe Foretagendet til Ende, strax give Biblio­ theket en ny, stor Forøgelse og sørge for dét ved Pengemidler. Det kongelige Bibliothek talte ved Aaret 1673 henimod .20,000 Bind. Ses hen til de faae Aar, i hvilke det var samlet, var det et meget betydeligt Bibliothek ogsaa for den Tid, men det var tillige et udmærket Bibliothek. Den samme gode Aand, som hvilede over det ved dets Grund­ læggelse, er vedbleven at hvile over det: mere end engang ere kostbare private Bibliotheker helt eller delvis erhvervede til det, en af det 18. Aarhundredes Hædersmænd blandt Adelen, Greve Otto Thott, fulgte Gersdorfs Exempel og skjænkede sin fortrinlige Samling af Haandskrifter og Palæotyper til det kongelige Bibliothek. 1673 kunde dette allerede regnes til de store europæiske, nu 200 Aar efter, da Antallet af Bind er voxet til over 500,000, vedbliver dét at hævde en saadan Plads, om end Land og Folk ere bievne mindre, om end de mægtige Lande kunne fremvise Bibliotheker, som ere meget større. Men dets Rigdom paa gode Værker, navnlig i de foregaaende Aarhundreders Literaturer, og den Alsidighed, med hvilken Bøgerne ere samlede, ville bestandig lade det indtage en meget høj Rang.*)

*) Det var maaske det Exemplar, som solgtes 1674 efter Erik Torm, Præst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og Provst i Sokkelunds Herred. Det Exemplar, som nu findes i det kgl. Bibliothek, har tilhørt Suhm.