591762699

71

Tiderne ere ikke gaaede hen uden mange, og for det meste heldbringende Forandringer. »Lex« vil have. sin Ret frem, og Lex har ved to Overenskomster, afsluttede i det 19. Aarhundrede med kun ca. 40 Aars Mellemrum, opnaaet, at baade »Ars« og »Mars« ere flyttede ud af Huset og have overladt den de Lokaler, som de beboede. 1673 var Bibliothekaren og en eller to »Karle«, rigtignok studerede Karle, nok til at udføre Forretningerne, 1873 har Bibliothekaren under sig en lille Stab af over- og underordnede Embedsmænd, — der, mærkeligt nok, for største Delen arbejde i det samme snævre, lille Kammer, som Willum Worm benyttede. 1673 var det kun ved at bede og at minde, at Bibliothekaren kunde faa sin Løn udbetalt, 1873 har han sin Løn sikker, han venter aldrig efter den, endnu mindre beder han eller minder han om den, og hans Medhjælpere ere mere eller mindre gunstig stillede.. 1673 var det næsten kun ved tilfældige Omstændigheder, at der kunde skaffes Penge tilveje til Bibliothekets Forøgelse og Vedligeholdelse, 1873 staar en større Sum stadig til Raadighed. Men et Par Forandringer maa navnlig fremhæves. 1673 var Bibliotheket Kongens Ejendom, naar Nogen fik Adgang til at benytte det, var det en Naadessag; 1873 ere netop 80 Aar forløbne, siden det blev erklæret for offenligt og er gaaet over til at være Folkets Ejendom, det staar nu aabent til Afbenyttelse af Høj og Lav, Rig og Fattig. 1673 var Landets egen Literatur kun repræsenteret i et ringe Antal Bøger, 1873 udgjør den Del af Bibliotheket, som indeholder den danske (og norske) Literatur, en saa stor og afrundet Samling, at man vanskelig nogetsteds skal finde et Nationalbibliothek, hvor der tilriærmelsesvis findes en lignende Fuldstændighed. Alene denne Omstændighed maa gjøre Bibliotheket til en af Nationens kjæreste Ejendele. Og medens Haandskriftsamlingen dengang var en næsten forsvindende Del i Bibliotheket, indeholder den nu en Samling, dør idetmindste i Nummerantal er ligesaastor, som hele Bibliotheket var dengang.

Maatte de kommende Sekler blive ligesaa gunstige for dette Bibliothek, som de to svundne have været! Maatte det blive bevaret, og maatte der blive fredet om. det med den samme Omhu og Kjærlighed som hidtil, saa at det bestandig kan blive en Støtte for Videnskaben og en Støtte for Nationaliteten!

Made with FlippingBook - Online magazine maker