591762699

. f

le d e r Lauridsen Scavenius’s Navn møder atter og atter i den foregaaende Skildring, han har havt sin gode Del i det kongelige Bibliotheks Grundlæggelse, et Skrift, som handler herom, bør ikke sluttes, uden at der dvæles lidt ved denne ogsaa i andre Henseender fortjenstfulde Mands Liv. Hans Fader var Laurids Mortensen Scavenius, der som Universitetets Rektor optraadte saa djærvt mod Adelens Fordringsfuldhed, da en ny Konge skulde vælges efter Christian den Fjerdes Død; han døde 1655 som Sjællands Biskop. Hans Moder, Else Pedersdatter, var Datter af en' Borger i Kjøbenhavn. Sønnen Peder Lauridsen er født den 27. August 1623 i Roskilde, hvor hans Fader da var Sognepræst ved Domkirken. 1640 blev han dimitteret fra Frue Skole i Kjøbenhavn. I sine Studenteraar lagde han sig efter Philosophi og Theologi. Den 31. Juli 1642 disputerede han for Baccalaureusgraden under Forsæde af Professor i Physik, Mag. Jakob Finke, Respondens var Petrus LaurentiiHintzius. Disputatsen, »Disputatio miscellanea«, (4°, 8Bl.), er dediceret til Axel og Erik Sehested, Sønner af Christen Thomesen Sehested; den indeholder en Række Theses i Grammatik, Logik, Ethik, Physik, Metaphysik, og slutter med »Corollaria Hebraica«. Aaret efter gav han sig ud paa de lange Rejser. Maalet var først Nederlandene, hvor han tilbragte en Vinter i Franeker og derefter opholdt sig 3 Aar i Leiden. 1647 rejste han til England, hvor han levede nogen Tid i London og tilbragte en Vinter i Oxford. Derfra gik Rejsen til Frankrig. I Paris opholdt han sig 1 Aar og gik derpaa mod Syden over Orléans, Biois, Angers, Lyon, Valence, Avignon, Orange, Marseille, Genua, Mailand, Ticino, Cremona, Bergamo, Venedig, Bologna, Loretto til Rom, hvor han tilbragte et halvt Aar. Efter et Besøg i Neapel vendte han tilbage til Rom, gik saa til Florens, Pisa, Lucca, Venedig, Padua, hvor 'han dvælede i 2 Maaneder. I Juli 1650 rejste han til Wien, Ungarn, Bøhmen, Sachsen, forblev nogen Tid i Dresden og flere Maaneder i Leipzig. Rejsen gik videre over Jena, Erfurt, Niirnberg, Augsburg, Ingolstadt til Strasburg, Basel, Heidelberg, Worms, Frankfurt, Kolln, Utrecht og Amsterdam. Den 25. Juli 1651 kom han hjem til Kjøbenhavn. Efter denne lange Rejse kunde der vel været Tale om at blive hjemme i Ro, men han havde faaet Smag paa at rejse, og et halvt Aar efter drog han atter til de fremmede Lande. Christen Thomesen Sehested valgte ham til Hovmester for sin Søn Erik Christensen Sehested, og som dennes Ledsager foretog han en Rejse, som varede i halvsjette Aar. Routen var denne Gang følgende: Hamburg, Bremen, Wesel, Kolln, Darmstadt, Heidelberg, Strasburg, Lyon — Opholdet her varede' 9 Maaneder —, Dauphiné, 10*

/

Made with FlippingBook - Online magazine maker