591762699

•vr 1'

76

Valence, Auvergne, en Vinter i Grenoble, saa til Orléans, Biois, Saumur, Fléche, Angers, Bretagne, Poitou, Gascogne, Languedoc, Provence, Marseille, Genua, Florens, Rom, hvor Opholdet varede 5 Maaneder og hvor de saae Højtidelighederne ved Pavevalget (Alexander VII.), Florens, Venedig, over Kårnthen, Steiermarck, Salzburg, Innsbruck, hvor de vare tilstede, da Dronning Christina af Sverig gik over til den katholske Religion, gjennem Baiern, Schwaben over Lyon til Paris, hvor de levede en hel Vinter. Efter et Besøg i London og i flere hollandske Byer kom de i Juni 1657 tilbage til Kjøbenhavn. I Grenoble havde de stiftet Bekjendtskab med en ung Tydsker, Gabriel Schumann, som senere blev Borgemester i Danzig, han blev deres Rejsefælle paa hele den øvrige Rejse. Paa disse Rejser, navnlig den første, anvendte Scavenius Tiden ikke blot paa at se de fremmede Steder og nyde Livet, der. blev ogsaa studeret, først navnlig Mathematik, Astronomi og orientalske Sprog, derpaa Jura. Det var fremragende Lærde han havde til Lærere: Orientalisterne Golius og Edvard Pocock, Philologerne Daniel Heinsius og Marcus Boxhorn, Lægerne Cornelis Plemp og Eduard Grave, Historikeren Chifflet o. A. Han traadte i Forbindelse med mange lærde Mænd og fortsatte den ved en udstrakt Brevvexling, af hvilken endnu flere Breve ere bevarede, saaledes fra Mathematikeren og Astronomen Bernhard Fullen i Franeker, Orientalisten Hiob Ludolf i Erfurt, Juristen Remigius Fesch i Basel o. A. De udtale sig til Scavenius paa en Maade, som vidner om, at de have holdt af ham og havt Interesser fælles med ham baade hvad Studierne angik og hvad det angik at samle paa Bøger; han hjalp dem, og de understøttede ham og gav ham Raad. Et af disse Breve, fra en Isac Préaumont, fortjener at meddeles her, det lyder saaledes: Viro Cl. Amico colend™0, D. D. Petro Scavenio Isac. Præaumontius S. D. Tuas 2do mensis hujusce Roma datas accepi, mi Scaveni, prolixis tui erga me affectus demonstrationibus cumulatissimas. Quam impertiris Librorum notitiam facio plurimi, tum quod a tuo subacto illo judicio mihi sint commendati, tum quod eorum plerique noti mihi erant, nec de nomine quidem. Håbet Patria tua quod sibi gratuletur, in te scilicet redivivum insignem illum animum publicum, quo ferris alacer ad prosequendas peregrinationes vere philosophicas, imo et, absque etiam superstitione, christianas, unde opimis præclarorum tot ingeniorum spoliis onustus, redux tandem tum eulogiam, tum rem etiam publicam Danicam ditare valeas. Macte, Danorum Decus, in ipso vitæ eXordio: quantam ornamentorum messem spondet provectior Coronis. Hoc vero sapere est, animum a fluxis hujusce emarcidi seculi pensis transdere ad immortalia opera. Cl. Holstenium noli sugillare, condono ipsi invisum silentium, quando tantos habeo ejusdem mecum infortunii damnates. Opperiar ego te hic in transitu, sed incredibili 'aviditate, et gaudeo luculentam spem a te mihi fieri, fore uti brevi possimus dextram conjungere dextræ. Vale, et me tuæ virtutis cultorem amare perge. Datum raptissime Venetiis ex ædibus speculi Fabri in Campo St® Sophiæ V° Id. April. MDCL. De libris, quibus meam auxi Bibliothecam, agemus orofia ngos cjo^a. 2vv tfeol. Peder Scavenius’s Kundskaber gik i forskjellige Retninger, vilde han slaa ind paa Universitetsvejen, var der flere end en Videnskab, i hvilken han kunde søge Ansættelse. Han