591762699

Efter sin Fader havde Peder Scavenius arvet en Del Bøger, han forøgede Antallet ved Kjøb, navnlig paa sine Udenlandsrejser, og blev snart Ejer af et betydeligt Bibliothek. Werlaufif har i sin Bibliothekshistorie meddelt en Indskrift, soirt skal have været anbragt i Scavenius’s Bogstue, den begyndte med de Ord: »Musis et Amids sacrum.« Vennerne kom imidlertid snart til at savne hans Bogsamling, da han, uvist af hvilken Grund, solgte den til Frederik den Tredie — heldigvis var der ikke tilføjet den nogen Skade, da en Granat under Belejringen 1658 gik igjennem Bogstuen. I et Brev til Kongen fortæller Scavenius, at han paa 15de Aar havde samlet sit Bibliothek og havde givet 10,000 Rdl. for det. Kjøbesummen blev nu sat til 6,000 Rdl., istedetfor Penge fik han Gods, 120 Tdr. Hartkorn, som snart efter forøgedes med 28 Tdr. 4 Skp., imod at han ogsaa overlod Kongen sine Manuskripter, mathematiske Instrumenter og Bogskabe. Den 24. Januar 1665 udfærdigedes Skjødet paa det Gods, Strøgods i Sjælland, som blev udlagt til Scavenius. Skjødet har Werlauff aftrykt. Gav Scavenius Slip paa sine Bøger, saa blev det dog bekjendt for Alle, hvor rigt hans Bibliothek havde været, idet han lod trykke Kataloget over. det, en anselig Bog i Kvart paa 436 Sider. Paa Titelbladet hedder det, at Samlingen er: »summa cura, tum qvoad librorum editionumve perfectionem, tum qvoad eorundem compactionem, variis in locis, in amorem patriæ et supplementum instructissimæ BibliothecæRegiæ, conqvisita.« Derefter læses et Motto: »Nullus Amicus magis liber qvam Liber«; nedenunder er trykt en Krone, i hvis Midte Frederik den Tredies Navnechiffer. Kataloget begynder med et latinsk Æredigt af Vitus Bering. Siderne 371—76 indeholde en Fortegnelse over Anonymer og Pseudonymer,1) som blev optrykt en Del Aar senere i Joh. Rhodius’s Auctorum supposititiorum Gatalogus a Vincent. Placio editus. (Fortegnelsen er nok tildels forfattet af Joh. Rhodius.) Siderne 377—436 indeholde et godt Navneregister over de Forfattere, hvis Skrifter ere nævnte i Kataloget. I Aaret 1665 var det, at Scavenius fik det Hverv overdraget, at føre Tilsyn med Opførelsen af den nye Bibliotheksbygning, — det er vistnok hans Virksomhed hermed, dér har foranlediget, at Albert Thura har nævnet Scavenius som Schumachers Efterfølger som kongelig Bibliothekar. I et foregaaende Afsnit er der udførlig talt om, hvorledes Scavenius udførte dette Hverv, han viste her den samme Omhyggelighed og'Nøjagtighed, som er et Særkjende for alle hans Arbejder. Han havde paataget sig, at bringe Pengene til Haandværkernes Betaling tilveje af Restanser og Konfiskationer, men de forslog kun Lidet, de største Summer bleve ydede ham fra andre Kilder. Det var ikke altid til Baade for ham, at han havde indladt sig paa, at have Haand med i et saa kostbart Foretagende i de pengetrange Tider, thi det gik ud over ham selv. Saaledes fik Kammerkollegiet den 13. Maj 1669 et Brev fra Kongen, i hvilket det paalagdes det, »at gjøre den Anstalt, at vor General-Prokurør kan ufejlbarligen bekomme sin resterende Besolding til 11. Juni førstkommende, at han derimod kan tilfredsstille Haandværksfolkene ved Bibliotheket, indtil anden Middel til samme Betaling kan findes.« Den 12. Juni udgik imidlertid et Reskript til samme Kollegium, i hvilket det hedder, at Scavenius ikke saasnart kan formode

’) Scavenius’s Forfattervirksomhed indskrænker sig til de ovenfor nævnte Disputatser og denne Liste over Anonymer og Pseudonymer. 1664 udkom i Amsterdam en Udgave af Gaspar Scioppius’s latinske Grammatik. Paa Titelbladet læses: »Editio nova beneflcio V. A. Petri Scavenii plurimis in locis nunc demum insigniter aucta*e schedis ipsius auctoris, a quo omnia, paulo ånte mortern, accuratius recognita et emendata.«