591762699

V _ Penge at kunne bekomme, hvorfor han maa »nyde og oppebærge Stavanger Tiende og Leding istedetfor hans aarlige Løn og Besolding, forsaavidt den dertil kan tilstrække« — en lidet trøstelig Tilføjelse. Paa det sidste Regnskab Scavenius aflagde i December 1672 fik han tilgode .♦•■hos Kongen 1,097 -Rdl. 3 Ort 6 Sk.; paa Skatkammerets Kvittering er tilføjet en Bemærkning om, at »Hs. Kgl. Maj. Stifts-Amtsskriver over Bergens Stift Hendrik Koch af Bergens Amts resterende Leding for Ao. 1672 skal afskrive ovenbemeldte 1,097 Rdl. 3 Ort 6 Sk. med deraf forfaldne Renter fra 11. December 1672 til 11. Juni 1675, som sig bedrager 164 Rdl. 3 Ort 14 Sk., hvilke Penge skulle udbetales Scavenius.« Dog, Bogelsker, som han havde været, har Scavenius utvivlsomt følt Glæde over, at kunne føre det Byggeforetagende til en heldig Ende, hvis Ledelse- Kongen havde betroet ham, og har han været tilstede den 15. Juli 1673, da hans gamle Ven Hiob Ludolf havde Audiens hos Christian den Femte og af ham fik Tilladelse til at se det kongelige Bibliothek, har han med en vis Tilfredshed kunnet sige til ham: »Ogsaa jeg har min Del i hvad Du her ser.« Det kunde være ærgerligt nok for Scavenius, at have sine Penge tilgode, men han kunde taale det, da han var en velstaaende Mand. Under Belejringen bragte han ved sin Kredit 7.000 Rdl. i rede Penge tilveje for Kongen, senere var han behjælpelig med at indløse noget af Kongens Pantegods for 22,000 Rdl. 1664 kjøbte han af Mogens Friis Hovedgaarden Aastrup i Saaby Sogn, Voldborg Herred, for sit Bibliothek fik han et ret betydeligt Jordegods, ved for- skjellige Mageskifter søgte han at samle det om sin Hovedejendom, ved Kjøb forøgede han flere Gange sine Besiddelser. 1667 fik han Kongebrev paa Saaby og Soderup Kirketiender (Roskilde Amt, Voldborg og Merløse Herreder); 1674 fik han Skjøde paa en Gaard i Soderup Sogn paa 7 Tdr. Hartkorn, til Vederlag for hvad Saaby Kirke kunde have at fordre hos Kongen og til Erstatning for den Skade, han havde lidt ved Saaby og Soderup Kirkers Reparation. (Soderup Kirke var meget brøstfældig, om »end Mr. Walgenstein formente, at Taarnet kunde forvares for Fald.«) Der maatte naturligvis ofte i Regjeringens Tjeneste være Brug for en Mand, der besad saa megen Forretningsdygtighed som Scavenius. Det er der da ogsaa Vidnesbyrd nok om. Han var saaledes en af Kommissærerne i Corfits Ulfelds Bo. 1664—65 var han med til at bringe Orden i Sorø Akademis økonomiske Styrelse. Rentemestrene kunde paa samme Tid ikke overkomme at gjennemgaa alle Regnskaberne, og derfor blev det den 15. November 1664 paalagt Scavenius med Jørgen Reetz og Vitus Bering, »at foretage sig alle resterende Regnskaber, som endnu ikke ere reviderede, observere alle Dubia, saa at Manglerne blive af dem samtlige deciderede, og særdeles lade sig være angelegen, at der bliver gjort fuldkommen Rigtighed for al Restanse og Afbetaling gjort paa Skatkammeret.« Kong Christian den Femte søgte ofte hans Hjælp. Strax efter Kongens Thron- bestigelse blev det den 17. Februar 1670 overdraget Otto Powisch, Erik Krag og Peder Scavenius, at tage Ed af alle Civilbetjente i Danmark; til at bestride Rejseomkostningerne udbetaltes dem 1.000 Rdl. Den 13. December 1670 udfærdigedes et Reskript til ham af følgende Indhold: Generalfiskalerne i Norge skulle afskaffes, Scavenius skal have Direktionen over alle de Sager, som vedkomme Kongens Interesser i Norge, udnævne Fuldmægtige, som med Amtmændene og Superintendenterne skulle erklære sig over Suplikerne til Statholderen, samt gjøre Relation om