591762699

hvad der kan være til Kongens Nachdel, eller være Souverænitets- og Arverettighederne saavelsom det kongelige Huses Flor og Velstand imod, og han skal udfærdige Instruktioner for dem.« Det vilde blive altfor vidtløftigt, at nævne alle de Kommissioner, Scavenius fik Befaling at indtræde i, eller de Trætter, det blev overdraget ham at mægle eller dømme i. Nogle af dem skulle dog nævnes her. 1671 blev han Medlem af en Kommission, som skulde undersøge det ferske Vand i Kjøbenhavn; Vandet slap op i Heden, det var undertiden saa ilde lugtende og stinkende, ja saa udygtigt, at Sygdom var at befrygte deraf. 1677 maatte han atter hjælpe til at fremme Revisionen af Skatkammerets Regnskaber, og i den Anledning konferere med Zahl- mesteren Peter Brandt og assistere ham. 1679 fik han tilligemed flere Andre Ordre om at afgive Betænkning over et Forslag fra Johan Huusmand om Anbringelsen af Lygter ^Kjøbenhavns Gader. 1681 fik han i Anledning af Processen imod Baron Oluf Rosenkrands Befaling om at informere Generalfiskalen om Sagen og-paa hvad Maade der skulde procederes i den, og i Særdeleshed hjælpe til, at Tiltale imod ham blev forfattet efter de ham allerede tilstillede Interrogatoria og derpaa gjorte Erklæring, »med hvis andet, som Du ellers selv kan eragte denne Sag at angaa og i Processen tilbørligen at burdé iagttages.« (Et *Par af Scavenius’s Indlæg i denne Proces ere aftrykte i anden Del af G. P. Rothes Navnkundige Mænds Liv og Levnetsbeskrivelse.) 1682—83 var han med til at undersøge og bringe Orden i Kommunitetets slette økonomiske Forhold. Samme Aar befaledes han med Andre at dømme i alle Toldkonfiskationssager uden Appel. 1684 indtraadte han i en Kommission, som skulde indkomme med Forslag om, paa hvilke Betingelser de Reformerte kunde nedsætte sig i Riget. 1684 udfærdigedes et Kongebrev til Matthias Moth, Caspar Schøller, Peder Scavenius, Poul Nielsen og Willum Worm: deres Forslag om at udnævne nogle i Norges Lov kyndige Kommissarier til at gjennemgaa det af dem forfattede Projekt er antaget, og saadanne udnævnte, til hvilke Projektet skal sendes Bog for Bog. Endelig maa nævnes følgende Sag, om hvilken der dog ikke kan gives nærmere Oplysninger. Den 21. Marts 1671 fik Statskollegiet Befaling om at erklære sig over tvende Poster fra Scavenius til Landets Bedste. I Statskollegiets Protokol læses under 27. Marts 1671: »Dernæst blev talt om Scavenii Proposition anlangende Folke-Tyende og deres Løn paa Landet. Lønnen var sat for 10 Sidir., som alt for ringe blev eragtet i Gollegio at være. I samme Forslag var adskilligt Andet, som blev approberet uden noget i Taxten, som var i Forslaget sat, blev forandret;« den 28. Marts: »Blev atter Scavenii Forslag, som angik Bønderne fornemmelig paa Landet, igjennemlæst og approberet«. — Mod Slutningen af Aaret 1671 blev Scavenius Medlem af Gollegium Status. 1661 var Professor juris Joh. Møller bleven udnævnt til Borgemester i Flensborg, Scavenius blev nu Professor juris primarius. Møller havde været Universitetets Rektor, Scavenius fulgte ham efter Skik og Brug ogsaa i denne Stilling, og var Rektor fra 7. August 1661 til 4. November 1662. Den 29. Maj 1662 nedlagde han Rektoratet; »samtlige Professores takkede ham højligen for samme Rektorats meget flittige og gode Forretning, ønskende, at han den ofte saaledes, med Universitetets Gavn og Bedste, maa berømmeligen forestaa; og formente, at han Rektoraten endnu nogen Tid kunde beholde, fornemmeligen eftersom ingen Tid om Aaret er mere ubekvem til Rektoraten at antage end den, som hidindtil haver været sædvanlig, formedelst den 11. Juni følger strax derpaa«. Rasmus Vinding blev valgt til hans Efterfølger; han for­ langte Betænkningstid, og Scavenius vedblev at være Rektor. I Oktober søgte Konsistorium at bevæge Vinding til at overtage Rektoratet, men han undskyldte sig atter, »det skulde ikke være 11