591762699

Akademiet tjenligt«. Omsider valgtes Berthel Bartholin til Rektor, og den 4. November resignerede Scavenius. I Universitetets Sørgeprogram over Scavenius forekommer følgende hædrende Udtalelse om Scavenius: »Rectoratum unius anni spatio cum dimidio magna gessit dexteritate, et ita toto illo tempore Reipublicæ literariæ procuravit negotia, ut ipsum perpetuum sibi optasset Academia Rectorem, cujus officia tam prompta senserat jam ante difficillimis obsidionis temporibus«: 1668 kreerede han Gosmus Bornemann til Dr. juris .utriusque. 1680 blpv han af Konsistorium med samtlige Vota valgt til Rektor for det kommende Aar, men hvis han for Svagheds Skyld ikke kunde tage mod 'Valget, skulde Thomas Bartholin være Rektor hvilket han ogsaa blev. Fortegnelserne over Universitetets »Lectiones publicæ« ere ikke bevarede fuldstændig for disse Tider, men dog tilstrækkelig til at godtgjøre, at Scavenius’s Virksomhed som Professor næppe kan have været stor. I Fortegnelsen for Aaret, som begyndte med Oktober 1660, læses, at »P. Scavenius, J. V. D. et decretalium professor ordinarius, ex jure sacro, canonico et antiqvitate ecclesiastica, deducet originem, æquitatem et ritus regiarum ordinationum ecclesiasticarum. Tempus locumque in oratione introductoria indicabit.« Denne Forelæsning ser ret lovende ud. Men i Fortegnelsen for 1664 læses, at Scavenius »selectiora qvædam juris loca, pro temporis ratione et ex auditorum usu, qvantum aha negotia publica permittent, explicabit«. Det Samme læses i Fortegnelsen for 1671, og det Samme læses i Fortegnelsen for 1681. Hvis der i de mellemliggende Aar ikke er blevet indbudt paa anden Maade til hans Forelæsninger, tør man vist slutte, at den egenlige Professorvirksomhed har maattet træde stærkt tilside for de mange .andre Sysler, som optoge hans Tid. Omsider besluttede Scavenius da ogsaa at trække sig tilbage fra den, og han skrev i denne Anledning følgende Ansøgning til Kongen: Alderdom og tilslagne Svaghed, ikke skulde kunne herefter gjøre alle Functiones Professorias, saa er jeg allerunderdanigst begjærende, at saa længe jeg selv Alting in Gonsistorio forsvarlig forretter, og Lectiones publicas og andet extra Gonsistorium lader ved en dygtig Mand forsyne, det da allernaadigst maatte behage Eders Kongl. Maj., at jeg i den ringe Tid jeg kan have at leve udi, maa fremdeles nyde Alt, hvis samme Profession efter Fundatsen og andre Gonstitutiones hidindtil har været tillagt, hvilken Kongl. Naade jeg al min Livs Tid skal søge med troskyldigste Tjeneste at demerere, og indtil Døden forbliver Eders Kongl. Maj. Kjøb. 2. Januar 1681. ■ allerunderdanigste Tjener P. Scavenius. Allernaadigste Arve Herre og Konge! Eftersom jeg formedelst adskillige Forretninger og vigtige Kommissioner, saa og

Den 8. Januar 1681 udfærdigedes et kongeligt Reskript til ham, ved hvilket han fik sit ' Den 6. Maj 1684 udnævntes Peder Scavenius, Generalprokurør, Kommerceraad og .

Ønske opfyldt.

Assessor i Højesteret til Etatsraad.

Den sidste Tid af Scavenius’s Liv var en Smertens Tid for ham. Alvorlige Sygdomme angreb ham, Podagra og Sten, de kyndigste Læger kunde kun foreløbig standse eller mildne