591762699

Lidelserne, men Legemet var blevet svagt, og den 10. Juni 1685 udaandede han paa sit Herresæde Aastrup, — han var da Dekanus i det juridiske Fakultet. Han blev bisat i Frue Kirke i Kjøben- havn d. 26. Juni* 1), Universitetet indbød efter Skik og Brug til Sørgefesten ved et Program, inde­ holdende en kort Levnetsbeskrivelse af ham. Peder Scavenius blev gift den 16. September 1658 med Søster Jakobæa, Datter af Jakob Madsen, Biskop i Aarhus. De havde 6 Børn: Laurids døde ung; Jakob var Professor designatus ved Kjøbenhavns Universitet, da han 1689 omkom ved Amalienborgs Brand; Christian blev Etatsraad og Justitiarius i Højesteret; Peder blev Generalmajor. Datteren Elsa blev gift med Niels Benzon, der fulgte sin Svigerfader i Embedet som Generalprokurør og senere blevGehejme- raad og Ridder, hun omkom med sin Broder 1689; Anna Christina blev gift med Hans Ehm, Landsdommer i Sjælland2). Paa Dødslejet dikterede Peder Scavenius, den 10. Juni 1685, sit Testamente, som Svigersønnen Hans Ehm nedskrev: Børnene skulde elske og lyde deres Moder; Enken skulde beholde Gaarden i Kjøbenhavn med det der værende Løsøre udenfor Skifte, — 1689 ejede Scavenius’s Enke Gaarden paa Hjørnet af Nørregade og Studistræde ligeoverfor Bispe- gaarden; Døtrene skulde beholde deres Medgift og Udstyr, og Sønnerne skulde, naar de kom til Skjæls Aar, have 1,000 Rdl.; Jordegodset skulde ikke paabyrdes Sønnerne, men blive under fælles Direktion af Moderen og Børnene, indtil det paa bedste Maade kunde sælges, hvad der da indkom skulde deles efter Lands Lov og Ret. Testamentet blev konfirmeret den 11. August 1685. — Den 1. August 1685 fik Villem Muhle og Frederik Giese Befaling om at efterse Peder Scavenius’s Papirer og at udtage hvad der angik Kongens Interesser. I det kgl. Gehejmearkiv er der ikke bevaret nogen Samling af Papirer fra Scavenius’s Bo. Der er næppe nogen Mand, som i Frederik den Tredies og Christian den Femtes Tid har spillet en Rolle i det offenlige Liv, uden man meget nøje kan følge hans Virksomhed. Men Personen forsvinder næsten for denne, spørger man om, hvorledes Mandens Hjertelag og Karakter var, udebliver som oftest Svaret. Vidnesbyrd i rigere Maal mangle, Samtiden er taus, Familie- papirer, Breve ere ikke bevarede. Dette er ogsaa Tilfældet med Peder Scavenius. Hans forskjellige Embedsstillinger og de Hverv, som udenfor dem overdroges ham, lade sig opregne, af deres mangeartede Natur og af den Maade, paa hvilken han varetog dem, tør sluttes, at han har været i Besiddelse af mange gode Egenskaber: han har været en god Jurist, en dygtig Admini­ strator, en omhyggelig Regnskabsfører, han har besiddet et sikkert og klart Blik, som let over­ skuede indviklede Forhold, og har med Ro og Hurtighed kunnet bringe Orden i dem. Intet Under, at Regjeringen benyttede ham, intet Under, at hans Konger have havt Tillid til ham og holdt af ham. 1668 havde Scavenius faaet Tilladelse til at foretage et Mageskifte med Kapitlerne i Aarhus og Roskilde; to Aar efter, da Sagen blev revideret i Skatkammerkollegiet, gjorde dette ') I Aaret 1668 havde Scavenius kjøbt »et Begravelsessted i Frue Kirke i Gangen ved Siden af hans Fader, med Sted paa Muren til Epitaphium i Gangen ;< herfor betaltes 40 Rdl. a) Han var en Søn af den tidligere nævnte Henrik Ehm. Om denne kan her anføres Følgende: den 21. Marts 1656 fik han Skjøde paa Kobbermøllen ved Vedbæk; den 20 August 1659 fik han i dets Sted Skjøde paa Hammermøllen ved Hellebæk. Den 27. Maj 1662 fik han Bevilling paa at nyde den Plads ved Vedbæk, hvorpaa den af Fjenden ødelagte Kobbermølle havde staaet, og der at anlægge en ny Hammer- eller Kobbermølle. I August 1668 nævnes Henrik Ehms Kobbermølle Brede Mølle. Den 25. Februar 1682 blev han beskikket til at være Assessor i Kommerce-Kollegiet.