591762699

84

i en Forestilling Kongen opmærksom paa, at Scavenius af Kapitlet i Aarhus havde faaet noget mere Gods end han havde afstaaet, Christian den Femte skrev sin Resolution paa Forestillingen i sit jævne, ligefremme Sprog: »Jeg vil ikke saa nøje regne det med Scavenius, han maa nok beholde det«. Et andet Punkt i samme Sag drejede sig om en Vorned, som ifølge Frederik den Tredies Skjøde skulde følge Scavenius, men som bode paa Frydendal Gods. Kongens Resolution var til Fordel for Scavenius, »dog kan min Broder gives et Ord derfor først«. (Prinds Jørgen var Ejer af Frydendal.) 1673 ansøgte Scavenius om Jus Patronatus til Saaby og Soderup Kirker; Frederik den Tredie havde vist givet ham den; om han havde oplevet den Dag, »at den besværlige og mig paalagte Bibliothekets Bygning var kommen til sin fuldkomne Endskab«. Paa Kammerkollegiets Forestilling resolverede Christian den Femte: »Hermed er jeg nok tilfreds, vil han kun være flittig med Lovene«. Scavenius fik Rettigheden »i Betragtning af hans lange og tro Tjeneste«. Men, om Scavenius har været en streng og haard Mand, eller en mild og blød, om han har været en god Mand, en brav Familiefader og en trofast Ven, det vides ikke, derom kan man ikkun danne sig en Formodning. Det er kun faae Efterretninger, som ere bevarede til Op­ lysning om Scavenius’s moralske Færd. Jens Bircherod fortæller i sin Dagbog ved den 16. Juni 1675 (ikke medtaget af Molbech): »Var jeg nomine Parentis mei hos General-Prokurør D. Petrum Scavenium, for at erindre ham om sit forhen gjorte Løfte, metj at være velbem. min kjære Fader beforderlig, at nyde sin Genant af St. Hans Kloster i Odense, som ham i nogle Aar, formedelst Amtsskriverens Jens Erichsens Vrangvillighed, var fragaaen. Han svarede mig, at saasnart det kgl. Herskab kom tilbage fra Holsten, skulde han bringe promissa sua til Effekt. Verumtamen vir ille nil, nisi muneribus unctus, juvare videbatur«. Det er intet godt Vidnesbyrd, der indeholdes i disse Ord; men det hørte Tiden til, at Embedsmændene tog imod Gaver, og før man dømmer Scavenius strengt, maa man vide, om han var værre end mangfoldige Andre. Den ældre Otto Sperling fortæller om et af de Forhør, han blev underkastet: »Den 6. Juni 1664 blev jeg hentet frem, og mødte for Sekretær Kragh og kgl. General-Prokurør Petrus Scavenius; Sekr. Lund var og tilstede. Kragh var opblæst, indbildsk, og i alle Maader mig imod. Scavenius derimod stille og diskret, og hvad han talte, talte han med Forstand«. Heraf kan maaske sluttes, at Scavenius har været en forsigtig og maadeholden Mand, og det bekræftes ogsaa ved andre Embeds­ breve fra ham. I Universitetets Sørgeprogram siges om ham med Hensyn til hans Stilling som Assessor i Højesteret: »in determinandis litigantium controversiis adhibuit moderationem, eam æqvissimi judicii temperantiam, ut verum se Themidis Mystam semper ostenderit«. Har Forfatteren vidst Besked og talt oprigtig, da indeholde disse Ord en smuk Ros for Scavenius. Der er intet Portræt bevaret af Peder Scavenius.

*