BrønshøjGrundejerforening_1898-1923

til den n u væ ren d e O rd n in g , hv o r Bestyrelsen kan in d k a ld e til M ø d e, naar den finder det nødv end ig t. O g det er vist ogsaa det m est fo rnu ftige. En G a n g imellem maa Bø lgerne d o g væ re gaaet ret h ø jt paa saadanne M øder. I hv ert F ald sker det hø jst graverende, at D irig en ten en G a n g straks efter et M ø d e ts B egyndelse maa u d ta le en M isbilligelse overfo r de m ød te — men sæ rlig overfor Sekretæ ren. A t denne derefter lader ligesom et Slør falde over, hv ad der siden er sket, ved at bemæ rke »M ø d e t hæ* vedes,« er af flere G ru n d e forstaaeligt. N a tu rlig v is ha r der væ ret M ø d er, som efter Om* stæ nd igh ed ern e var g o d t besøgte, m en som Regel ha r det k u n væ ret slø jt b ev end t m ed T ilslu tn in g en . E n U n d tag e lse — og en glæ d elig U n d tag e lse — herfra h a r de offentlige M ø d e r og P ro testm øderne do g væ ret. Som oftest ha r der til disse saa m ange givet M ø d e , at der k u n m ed K n ib eri ha r væ ret P lads til dem i K roens eller det gam le »Vennely«s ikke altfo r rum* melige Lokaler. Ja, selv i de senere A a r h a r det kne* b et i »B røn shø j T ivoli«s sto re Sal, naar Frederiks* sundsvejens U d v id else har staaet paa D ag so rden en . Interesserne ha r altsaa alligevel stad ig væ ret levende, selv om de til dag lig i hv e rt F ald b lun dede . M ed G en eralfo rsam ling erne har det ikke væ ret sto rt b ed re end m ed M ed lem sm øderne. Som Regel er alle Valg og alle B eslu tn inger taget m ed saa beskedne Stemmetal, at m an maa forbavses. K un naar der har væ ret no g e t sæ rlig t paa Fæ rde, er et no g en lun d e An* 48