DenDanskeSkueplads-II

259

BALLETTEN.

Rolf, der har sin Kongekrone staaende paa sit Natbord, medens Gjenfærdene af hans fire myrdede Gemalinder, hvis Lig ere op­ hængte i hans Studerekammer, omsvæve ham i Drømme, ledsagede af en Erkebiskop i fuldt Ornat og en flammende Indskrift paa Væggen, vilde tiltrods for de brillanteste Soloer og Menuetter blive udleet af vor reflekterende Samtid.“ 1811 opførtes „Romeo og G i u l i e t t a “ , Ballet i fem Akter, og vakte en lignende Furore. Galeotti var her vendt tilbage til sin tidligere brugte Form med Sange og Kor indlagte i den mimiske Handling, og Schalls henrivende Musik, en af hans ypperligste Kompositioner, blev saaledes en dobbelt Støtte for Udførelsen. Ved denne var der forøvrigt den Mærkelighed, at de vigtigste Rollehavende vare nær ved eller paa den feile Side af Aldersgrænsen for Terpsikores Dyrkere: Romeo spilledes af den enoghalvtredsinds- tyveaarige Bournonville, Julie af den næsten fyrretyveaarige Mad. Schall og Lorenzo af den otteoghalvfjerdsindstyveaarige Galeotti. Men som de Elskende udførte deres Roller med ung­ dommelig Fyrighed og gratieus Lethed, saaledes hvilede der over Galeottis Munk et imponerende Udtryk af apostolisk Værdighed. Da han til Belønning for denne Komposition og sine andre Fortjenester af Scenen udnævntes til Ridder af Dannebrog, maatte han dog afgive Rollen, fordi hans personlige Optræden fra nu af betragtedes som en Krænkelse af Decorum. Hans sidste Ballet var „Macbe t h“, fem Akter. Her var han dog naaet udenfor det Omraade, hvor Mimik og Dans paa fyldestgj ørende Maade kunne forklare Karakterer og Handling, ligesom det ogsaa mærkedes, at Oldingens Fantasi var ifærd med at slukkes. Der forekom vel enkelte effektfulde En­ sembler og Tableauer, men den rette Forstaaelse af Emnet manglede, en umaadelig Bredde svækkede Indtrykket, adskillige naive Hjælpemidler, saasom Hexenes Forkyndelser, fiemstillede som Transparent-Inskriptioner i tre Træer, faldt Tilskuerne- for tarvelige, og endelig gjorde Ballettens Hovedoptrin. Hersker- parret Macbeths Kroning efter det samme Ceremoniel, som havde været fulgt ved Frederik den Sjettes Kroning paa Frederiks­ borg, nærmest et komisk Indtryk og forfeilede ganske den ventede Virkning. 17*